Mindre fokus på det, som kan måles og vejes, og mere fokus på den almene dannelse.

Sådan lyder opfordringen fra Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), efter at en trivselsmåling blandt gymnasieelever har vist, at næsten hver tredje elev seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

– De er en del af den skole, som betoner den uhensigtsmæssige præstationskultur, siger han og tilføjer:

– Man bør i stedet betone andre dele af uddannelsen. Mere noget af det, som vi faktisk allerhelst vil have ud af vores uddannelse – nemlig noget almen dannelse.

Mange føler sig pressede af egne forventninger

Trivselsundersøgelsen blandt gymnasieeleverne er lavet med deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g, og den beskrives i Jyllands-Posten mandag.

Det fremgår, at langt de fleste gymnasieelever overvejende er glade for at gå i skole, men 31 procent svarer, at de i skoleåret seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

Desuden svarer 70 procent af pigerne, at de “tit” eller “meget tit” føler sig pressede på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet. Det gælder cirka halvdelen af drengene.

– Jeg tror i høj grad, at det handler om som ung at blive bragt i nogle undervisningssituationer, hvor det ikke bare handler om en selv og ens egen jagt på den næste toppræstation og den næste karakter, siger Tomas Kepler.

Derfor skal der være mere plads til den almene dannelse, mener han.

– Den bliver i ord fremhævet i gymnasiereformen fra 2016. Den stod helt centralt. Men vi kan reelt se, at vi får mindre tid til den del af opgaven, fordi der er vægt på det, man kan måle og veje, og man kan ikke måle og veje dannelsesopgaven, siger formanden.

Han peger også på, at man bør se på, om der i nogle fag er for meget stof, som man skal igennem.

Der er for mange, der slet ikke burde gå i gymnasiet

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, mener, at en del af forklaringen skal findes i, at en del elever ikke burde gå i gymnasiet.

Han påpeger, at over 70 procent vælger at gå på gymnasiet.

– Det siger mig, at for mange ikke er blevet udfordret på, om det er det rette valg, mener han.

Tomas Kepler mener dog, at det er en forkert diagnose, at elever havner det forkerte sted.

– Vores elever klarer sig rigtig godt. Vi ved, at vi har et lavt frafald på vores gymnasiale uddannelser, siger han.

I målingen svarer syv procent af pigerne og ni procent af drengene, at de på grund af omvalg til anden uddannelse seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

FAKTA:

Godt 83.000 elever i 1.g og 2.g har deltaget i trivselsmålingen. Eleverne har blandt andet skulle svare på, hvordan de vurderer deres trivsel i forhold til nogle konkrete punkter på en skala fra 1-5, hvor 5 er det mest positive.

• 82 procent af eleverne svarer, at de er “helt enige” (5 på skalaen) eller “delvist enige” (4 på skalaen) i, at de er glade for at gå i skolen. Gennemsnittet er 4,1.
• Eleverne trives bedst i forhold til indikatoren “mobning”, som ligger på 4,7, mens de trives dårligst på indikatoren “pres og bekymringer”, som ligger på 2,7.
• Halvdelen af eleverne svarer, at de “tit” eller “meget tit” føler sig pressede på grund af karakterer.
• Når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten 70 procent af pigerne sig “tit” eller “meget tit” pressede, mens det gælder for knap 50 procent af drengene.
• Over 30 procent af eleverne har af forskellige årsager seriøst overvejet at “droppe ud” af skolen.
• Der er ikke nogen større forskel på, hvordan eleverne på de forskellige gymnasiale uddannelser trives i forhold til indikatorerne.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

/ritzau/