Forelæsninger, studiegruppe og et enormt pensum kan være rigeligt til at presse enhver studerende. Og for en del studerende er der et ekstra pres oveni. Der bliver nemlig flere og flere studerende med diagnoser såsom skizofreni, depression og autisme på de videregående uddannelser.

Fra 2015 til 2018 er antallet af studerende med det, der kaldes psykiske funktionsnedsættelser, steget fra 1.804 til 3.194 på de videregående uddannelser. En stigning på 77 procentpoint. Det viser tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

En af dem er Alexander Milne, som læser historie på Københavns Universitet og har ADHD og autisme.

– Fagligt er jeg ret god til historie, men jeg har ADHD, så jeg har rigtig svært ved at holde koncentrationen, og det kan være svært at læse alle teksterne og holde overblikket, siger han til DR P4 København.

Alexander Milne og vennen Rasmus Fugl, der læser japanstudier på universitetet og har autismespektrumforstyrrelser – tidligere kaldet Aspergers – har derfor begge valgt at stille sig til rådighed for nye studerende med diagnoser, som har brug for gode råd til at klare studiet.

– Jeg kan godt lide at hjælpe folk med deres psykiske udfordringer. Det er rart at føle, at man kan gøre en forskel, siger Rasmus Fugl til DR P4 København.

Det er ofte problemer med det sociale aspekt

Hos Studenterrådgivningen i København, som tager imod studerende fra især Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS, kan man sagtens genkende udviklingen.

Her har man de seneste år fået henvendelser fra mere end dobbelt så mange studerende med diagnoser årligt. I 2016 havde man kontakt med 288 studerende, mens det tal i foråret 2019 lå på 816.

– Da vi for to et halvt år siden startede de første autistgrupper, deltog otte studerende. Det kommende semester har mere end 40 studerende tilmeldt sig, og vi har slet ikke kunnet få plads til alle, siger Maiken Håkonsson, som er psykolog i studenterrådgivningens tilbud til studerende med særlige udfordringer til DR P4 København.

Det kan være folk med alt fra skizofreni og autisme-diagnoser til studerende med hjernerystelser, depression eller angst, fortæller hun.

– Faktisk er det ofte det sociale, de har problemer med. De føler sig ensomme, de bliver ikke inviteret med i gruppearbejde og ved ikke, hvordan de skal forholde sig til festerne, siger hun til DR P4 København.

Nye undervisningsmetoder er en stor hjælp

Der er dog også flere, der oplever problemer med selve studierne. Hvordan skal man strukturere en opgave? Hvad hvis man ikke kan holde ud at sidde i store forelæsningssale?

Ifølge Thomas Braun, der er direktør i Studenterrådgivningen i København, ville det hjælpe mange af de studerende, hvis underviserne lærte fra sig på andre måder end ved de klassiske forelæsninger.

– Det kunne være ved at bede de studerende forberede oplæg i mindre grupper, eller det kunne være at indspille nogle videoer med hovedpointerne fra forelæsningerne, siger han til DR P4 København.

Studenterrådgivningen tilbyder blandt andet de studerende psykologsamtaler og mentorforløb som hjælp til at klare studierne. En hjælp som er helt afgørende for at de gennemfører, siger Maiken Håkonsson.

– Mange tager først fat i os, når de næsten er ved at droppe ud af studiet. Jeg har mails fra flere, der siger, at hvis ikke de havde fået støtte, var det gået galt, siger hun til DR P4 København.

Der er støtte at hente på studierne

Ifølge Vibeke Bliksted, som er lektor og specialpsykolog i Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital, skyldes tendensen, at mange unge med diagnoser tidligere ikke søgte ind på eksempelvis universitetet.

– Tidligere betød det at være ung og have en skizofrenidiagnose måske bare at man skulle have pension, og ingen forventede, at man ville tage en længerevarende uddannelse. Det er helt anderledes i dag, siger hun til DR P4 København.

Desuden har det også stor betydning, at de studerende i dag kan få støtte på deres uddannelse, og at der er et godt samarbejde mellem regioner og kommuner om at støtte sårbare unge, understreger Vibeke Bliksted.