
52-årige André Christiansen har fået zoneforbud i hele Københavns Kommune. Regeringens støttepartier vil ændre reglerne, så de ikke rammer enkeltpersoner. - Foto: Celina Dahl / Ritzau Scanpix
Partier vil afskaffe hjemløselov efter sag om forvist 52-årig
Sag om forvisning af hjemløs får regeringens støttepartiet til at kræve hjemløseloven afskaffet. Men regeringen vil kun ændre på loven.
Udgivet: 04/09/2019
En sag om en dansk hjemløs, som onsdag skal have behandlet en sag om bøde og zoneforbud i byretten i København, får regeringens støttepartier til at kræve loven, der forbyder hjemløse at opholde sig i utryghedsskabende lejre, afskaffet og ikke blot ændret. Det skriver Politiken onsdag.
30. oktober sidste år blev den 52-årige André Christiansen anholdt, da han efter Københavns Politis opfattelse havde etableret en såkaldt utryghedsskabende lejr ved Regensen-kollegiet i København.
Den hjemløse havde en ellers en aftale med kollegiet om, at han kunne overnatte i deres søjlegang ved Rundetårn. Han har en årelang tilknytning til kvarteret og er kendt i området omkring Kultorvet i København som ordentlig og omgængelig.
André Christiansen fik en bøde, som han afviste at betale, og han blev tildelt et zoneforbud i hele Københavns Kommune, som han kom til at overtræde, da han skulle afhente noget medicin på Nørrebro. Derfor blev han tiltalt for overtrædelse af lovgivningen.
Sagen bør fremskynde processen
I et særskilt punkt i forståelsespapiret mellem regeringen, SF, EL og R, der danner grundlag for S-regeringen, fremgår det, at lovgivningen skal præciseres, så det tydeliggøres, at hensigten var at sætte ind over for permanente lejre og ikke enkelte hjemløse.
En præcisering er et skridt i den rigtige retning, lyder det, men støttepartierne vil helt afskaffe loven.
»I SF vil vi helst af med de regler. Lovgivningen rammer skævt, og det giver ikke mening, at en mand som André bliver ramt«, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF), til Politiken.
Hos Radikale Venstre mener retsordfører Kristian Hegaard, at den aktuelle sag bør fremskynde processen.
»Lovgivningen har slået fejl, når man bekæmper de hjemløse i stedet for at bekæmpe årsagen til hjemløsheden«, siger han.
Folketingets stramninger i lovgivningen i 2017 og 2018 var tilsigtet store grupper af tilrejsende østeuropæere, som i sommeren 2016 søgte til fortrinsvis København. Formelt kunne lovgivningen ikke rettes mod østeuropæere, fordi det ville blive opfattet som diskriminerende. Langt de fleste sigtelser for overtrædelser af lovgivningen er givet til østeuropæere. I flere tilfælde er også danske hjemløse blev mødt med bøder og zoneforbud.
Regeringen er ikke interesseret i at afskaffe loven mod utryghedsskabende lejre. Den har haft en positiv effekt, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.
»Det har mig bekendt ført til, at antallet af lejre er stærkt minimeret, og på den måde har det været godt. Det har så også haft den negative sideeffekt, at nogle enkelte hjemløse har oplevet at få bøder eller forbud mod at opholde sig i bestemte byer, og det var ikke intentionen«, siger han.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22
Emner: Civilsamfund, Jura, Myndighed







































