Det er gået langsomt med at rette ind efter en ny retspraksis i sager om sundhedspersoner, hvor myndighederne vil have frataget deres autorisation.

Det orienterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sundhedsordførerne i Folketinget om tirsdag.

Den nye retspraksis blev dannet med en landsretsdom. Den faldt i november 2018, men det var først i marts i år, at Styrelsen for Patientsikkerhed informerede departementet om sagen, oplyser Sundhedsministeriet.

Landsretsdommen har betydning for i alt 19 konkrete sager

– Det er klart utilfredsstillende og har været med til at forværre sagen, at der skulle gå så lang tid, udtaler Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Ministeren er utilfreds med den langsommelige sagsbehandling

“Her er tale om læger og andre sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret store problemer med. Det er indlysende, at vi ikke kan leve med, at sundhedspersoner, der af hensyn til patientsikkerheden ikke skulle have lov til at arbejde, nu igen har fået muligheden for at gøre det – på grund af en utilfredsstillende og langsommelig sagshåndtering,” siger Magnus Heunicke.

I yderste konsekvens har enkelte af de pågældende sundhedspersoner – mod hensigten – generhvervet deres fulde autorisation, mens de venter på den retssag, der skal fratage den permanent, oplyser ministeriet.

Ny retspraksis kræver tættere koordinering mellem flere instanser

Den nye praksis på grund af dommen betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, og der skal foretages en høring af sundhedspersonen, inden der kan udtages stævning.

“Det betyder, at vi er langt mere afhængige af tæt koordinering mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten, der varetager vores retssager, så vi sammen sikrer, at sagerne om permanent autorisationsfratagelse bliver anlagt, inden der er gået to år,” siger Helle Borg Larsen, enhedschef for Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er en ændring i forhold til den hidtidige praksis, hvor man lagde til grund, at udtalelsen fra Retslægerådet og høring af sundhedspersonen kunne foretages, efter sagen var anlagt ved en domstol. Det er denne ændring der er skyld i den øgede sagsbehandling.

Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver sagen i en pressemeddelelse, som de sendte ud  tirsdag, at den har fulgt op på sagerne for at sikre, at der er “de nødvendige begrænsninger for de pågældende sundhedspersoner.”

“I en del af sagerne er de pågældende sundhedspersoner ikke længere aktive, og i andre tilfælde har vi kunnet give andre sanktioner, der begrænser de pågældende på de områder, vi har fundet problematiske,” siger Helle Borg Larsen.

Lægeforeningens formand: ‘Det har store konsekvenser for retssikkerheden’

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, kalder over for Ritzau den lange sagsbehandlingstid “yderst kritisabel” og påpeger, at den har store konsekvenser for retssikkerheden

“Styrelsen skal stramme op omgående. Det er en meget kritisabel situation. I forvejen skal læger leve med at kunne få frataget autorisationen midlertidigt i op til to år. Landsrettens dom slår fast, at det hele tiden har været gældende regel, at der skulle være en erklæring fra Retslægerådet, før styrelsen kunne gå til domstolene.”Siger han i en pressemeddelelse

Andres Rudkjøbing undre sig desuden over, at Sundhedsministeriet ikke har gjort noget før nu, når de har kendt problemet siden marts.

FAKTA OM DE 19 SAGER

• I 9 af de 19 sager har styrelsen truffet nye midlertidige sanktioner begrundet i nye forhold svarende til de sanktioner, der fulgte af de oprindelige administrative afgørelser, som er bortfaldet.

• 1 har fået en ny sanktion, der betyder, at vedkommende er under skærpet tilsyn.

• I yderligere 2 af de 19 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed ved sin fornyede gennemgang af sagerne vurderet, at der ikke er grundlag for at træffe en ny midlertidig sanktion. Det skyldes at styrelsen ikke længere finder, at den pågældende er til fare for patientsikkerheden.

• 7 af de 19 sager er fortsat under oplysning hos Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på en vurdering af, om der er grundlag for at pålægge sundhedspersonerne en ny eller supplerende sanktion.

• 2 af disse 7 har en ordinationsindskrænkning, der betyder, at de ikke kan udskrive medicin.

• 2 andre af de 7 er langtidssygemeldt.

• Reelt er der altså 3 sundhedspersoner, der ikke længere er omfattet af en sanktion og i princippet vil kunne virke igen. Dem følger Styrelsen for Patientsikkerhed derfor tæt.

Kilde: Ritzau, Sundheds- og Ældreministeriet og Dagens Medicin

/hou/