“Jeg følte mig hjemme med det samme. Og betragter i dag, seks år senere, stadig mig selv som drønheldig ved at være havnet her på Søster Sophies Minde,” fortæller 85-årige John Krabbe.

Fra sin faste plads bag klaver og computer i en af plejehjemmets stuer har den tidligere revisor været vidne til, hvordan antallet af beboere på få år er steget fra 24 til 36. Han føler ikke, at udvidelsen har påvirket stedet i en negativ retning.

Og netop det at fastholde de nære relationer er et centralt omdrejningspunkt, hvis man spørger forstander på Søster Sophies Minde Hanne Munkholm om udvidelsen af plejehjemmet. ”Vi vil gerne være større. Det giver os nogle økonomiske driftsfordele, som gør os i stand til at leve op til de forventninger, der er til et plejehjem i dag. Selvom vi bliver større, vil vi fortsat have fokus på det hjemlige og de nære relationer. Det er centrale værdier, som altid ligger os på sinde,” fortæller forstanderen fra sit kontor midt i plejehjemmet.

Selvbestemmelse er hjemlighed Hjemligheden hænger ikke sammen med størrelsen eller endda de fysiske rammer eller indretning, som er sekundære ting ifølge Hanne Munkholm. Det handler i højere grad om den selvbestemmelse, som ofte kan gå tabt, når man bliver en del af et plejehjemsfællesskab.

”Mennesker er forskellige, har levet forskellige liv og har derfor også forskellige ønsker til deres sidste hjem. For nogle er det rette et stort plejehjem med mange forskellige tilbud, for andre handler det om nære rammer, som vi har. Jeg synes, det er vigtigt at give borgerne et frit valg imellem plejehjem med forskellige kvaliteter.”

Personalet gør forskellen At se det enkelte menneske har altid været en hjørnesten i Diakonissestiftelsens tilgang til professionel omsorg og pleje.

”Det kommer blandt andet til udtryk ved, at personalet på Søster Sophies Minde arbejder systematisk med at følge små ændringer i beboernes helbred og humør for dermed at kunne tilrettelægge den bedst mulige pleje for den enkelte. I arbejdet med hverdagsrehabilitering har vi stor fokus på at styrke de kompetencer, som kan forbedre den enkelte beboers mulighed for at deltage i aktiviteter, som giver ham eller hende livskvalitet,” forklarer Hanne Munkholm. John Krabbe er enig med forstanderen. Det er tydeligt, at forholdet til personalet fylder meget i hans liv på Søster Sophies Minde. ”Den hjemlige stemning hænger meget sammen med personalet. De kender os. Vores behov og små særheder, som de forsøger at opfylde og rumme. Det betyder f.eks. meget, at der er en fast personalegruppe tilknyttet hver enkelt etage på plejehjemmet. Det giver en god tryghed, at det er de samme ansatte, man ser hver dag. Generelt er her en god stemning. Der bliver taget hånd om beboerne og familie og andre besøgende bliver der taget godt imod,” fortæller John Krabbe.

Fællesskaberne på tværs Et af de behov, som tydeligvis fylder meget hos John Krabbe, er musik. Han spiller dagligt på både klaveret i dagligstuen og det store flygel i spisestuen. Og han har spillet i mange sammenhænge på tværs af de forskellige dele af Diakonissestiftelsen.

”Jeg har spillet sammen med udenlandske volontører, som var på stiftelsen i en periode, jeg har spillet på Hospice, og jeg spiller for børnene fra daginstitutionerne, når de kommer på besøg. Og så spiller jeg for de andre beboere til forskellige begivenheder. Det betyder meget for mig, at jeg stadig kan være aktiv og møde forskellige mennesker gennem musikken,” siger John Krabbe og slår et par toner an på klaveret. Fællesskaberne og oplevelsen af Søster Sophies Minde som et trygt, hjemligt og overskueligt plejehjem bliver der ikke ændret på i forbindelse med udvidelse, slår Hanne Munkholm fast. ”Vi vil altid have hjemlige rammer, stærke rødder og en tæt forbindelse til resten af Diakonissestiftelsen. At vi bliver flere beboere betyder ikke, at de nære relationer forsvinder. Tværtimod kan man måske sige. Med flere beboere kan vi bedre sammensætte sociale fællesskaber med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og interesser,” pointerer forstanderen.

Ældrekollektivet Ud over de 36 plejehjemspladser driver plejehjemmet to aflastningspladser, hvor man helt privat kan købe sig til et omsorgsophold med forskellige grader af pleje. Og længere oppe i den røde murstensbygning finder man et antal boliger, hvor ældre bor uafhængigt af plejehjemmet, som de dog deler forskellige fællesskaber og arrangementer med. Nogle er for eksempel frivillige som besøgsvenner hos plejehjemsbeboerne.

”Ambitionen er, at huset altid skal være et trygt og rart sted at bo den sidste del af livet uanset hvilke ressourcer, behov og ønsker man kunne have. Forudsætningen for dette er uden tvivl, at det samtidig er et godt sted at arbejde for medarbejderne” afslutter forstander Hanne Munkholm. Fakta