Med Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, kan borgeren selv ansætte hjælpen, men hvad betyder det egentlig?

Med baggrund i dagens historie på TV2 Østjylland følger her en kort beskrivelse af, hvad en Borgerstyret Personlig Assistance ordning er.

BPA er reguleret i servicelovens § 96. Formålet med at have en BPA ordning er, at man på trods af et fysisk eller psykisk handicap, kan leve et liv så selvstændigt som muligt i egen bolig.

Borgeren skal være over 18 år, og der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så borgeren kan fortsætte med denne form for hjælp efter han/hun er fyldt 67 år.

Borgeren skal have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, som ellers ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp. (Hjemmehjælp) Man skal altså have et behov for særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse.

Borgeren skal være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Borgeren er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af arbejdstimer. Dette kan dog administreres af kommunen, en nærtstående,  eller en virksomhed. Borgeren skal dog være i stand til at fungere som daglig leder for de hjælpere, der ansættes. Det betyder, at borgeren fx skal udvælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner, afholde personalemøder m.v..

Det er kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering skal fastsætte det økonomiske tilskud, som borgeren får udbetalt til dækning af udgifter ved ansættelse af sine hjælpere. Kommunen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimum sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen.

Hvis Borgeren flytter til en ny kommune uden medvirken fra den hidtidige opholdskommune fortsætter udbetalingen af tilskud, indtil den nye

kommune har truffet afgørelse om BPA, jf. Servicelovens § 96 b, stk. 1. Den hidtidige

kommune, som har udbetalt tilskud, har krav på refusion af sine udgifter fra den nye

opholdskommune, jf. § 96 b, stk. 2. Refusionskravet omfatter tilskud, som den

hidtidige kommune har betalt efter flytning og frem til datoen for den nye

kommunes afgørelse.

Flytter borgeren til en ny kommune med medvirken fra oprindelig opholdskommune, vil denne kommune forblive handlekommune efter flytningen indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune. Den oprindelige opholdskommune har altså pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold. Det kræver dog at borgeren får ophold i en bolig omfattet af Retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

Kilder: Børne- og Socialministeriet, § 96 i lov om social service, samt retsinformation.dk

Læs i øvrigt: Kvinde i kørestol må tisse i bukserne: Kommune vil ikke hjælpe…