Konservative hovedstadskommuner og København er de store tabere efter sammenbrud i forhandlinger

Sammenbruddet i forhandlingerne om en ændring af den kommunale udligning vil med stor sikkerhed betyde, at udligning og tilskud for 2019 skal fordeles efter den nuværende lov. Det vil især ramme København og en række konservative hovedstadskommuner - se baggrunden her.

Udgivet: 17/04/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Ikke mindre end fem ud af de otte konservative kommuner i Danmark ligger på toptilisten over de kommuner, som taber mest som følge af de ændringer, som helt automatisk sker i den kommunale udligning, efter regeringen har opgivet at samle flertal om en ændring af loven om kommunal udligning på denne side af et folketingsvalg.

Når der ikke er flertal for at ændre den kommunale udligning, så kører “lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner” uændret videre. Og det betyder ifølge en note på side 242 i rapporten fra Finansieringsudvalget, at de nye data fra om udlændinges uddannelse fra Danmars Statistik skal bruges til et beregne udligningen for 2019.

Overordnet set vil det især gavne en lang række land- og yderkommuner i provinsen samt nogle af de fattigste hovedstadskommuner, mens en række mere velhavende hovedstadskommuner bliver de store tabere. Bemærk af de tre kommuner med tab på Fyn er ramt af, at de i 2019 ikke vil være omfattet af tilskud fra faldende folketal.

De store tabere skal findes i hovedstadsområdet. Ud over Københavns Kommune, så er det især de velhavende konservative kommuner. Ikke mindre end fem konservativt ledede kommuner er på listen over de 15 kommuner, som taber mere end 500 kr. pr. borger, fordi nye data om udlændinges uddannelse ifølge reglerne skal bruges til udregningen af udligningen i 2019.

De tre fynske kommuner på listen bliver hårdt ramt, fordi de ikke længere har tilbagegang i folketallet målt over fem år, og dermed mister de hele deres tilskud i et hug i 2019.

Her er de store vindere

De store vindere er væsentligt mere spredt ud over landet, men fokuseret sig om tre grupper af kommuner.

  • Udkantskommuner, som får en større andel af puljen for tilskud til kommuner med faldende folketal, fordi deres samlede andel af befolkningstilbagegangen stiger. Med andre ord, så har den gruppe af kommuner et aftagende fald i tilbagegangen i befolkningstallet – det er bare langsommere end i de øvrige udkantskommuner (se særskilt artikel).
  • Landkommuner i provinsen med relativt få veluddannede indvandrere.
  • Vestegnskommuner med relativt få veluddannede flygtninge

Der ud over er det værd at bemærke, at Albertslund også fra 2019 får tilskud på grund af faldende folketal, samt at Helsingør som den eneste konservative kommune vinder markant på de nye data om indvandreres uddannelse.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]