DF forslag om levealder i udligningen vil gavne socialt belastede kommuner markant

Kommunerne i Udkantsdanmark og Vestegnen bliver de store vindere, hvis et forslag fra Dansk Folkeparti om indregning af levealderen kommer med i den endelige aftale om kommunal udligning. Lolland bliver den store vinder med over 1.300 kr. ekstra pr. borger om året.

Udgivet: 16/03/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at give kommunerne tilskud til særligt plejekrævende ældre i forhold til den enkelte kommunes gennemsnitlige levealder fremfor et landsgennemsnit vil give en markant gevinst til kommunerne i Udkantsdanmark og på Vestegnen.

Det viser en analyse NB-Økonomi har foretaget på baggrund af folketal og middellevealderen fra Danmarks Statistik.

Årsagen til de store forskelle skyldes alene forskelle i leveladeren. Logikken bag forslaget fra Dansk Folkeparti er, at tidspunktet for hvornår ældre bliver plejekrævende og dermed meget udgiftskrævende ikke er styret af alderen – som det er antaget i det nuværende udligningssystem – men derimod af dødstidspunktet. Groft sagt bliver ældre i gennemsnit stærkt plejekrævende cirka 3 år før de dør.

Forslag inspireret af Lollands borgmester

Borgmester Holger Schou Rasmussen fra Lolland har i flere år argumenteret for, at det skaber store skævheder at udligningssystemet ikke indregner levetiden. Han har bramfrit sagt, at når de ældre i Nordsjælland går på golfbanen som 77 årige, så kommer de på plejehjem i Lolland, og når de ældre i firserne kommer på plejehjem i Nordsjælland, så ligger de på kirkegården i Lolland – og tæller dermed ikke med i udligningen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]