Skandalerne står i kø foran tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Skandalerne står i kø foran tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S). - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Skandalerne vælter ned over borgmester

Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) har angiveligt haft et 'upassende' forhold til den nu suspendere kommunaldirektør. Derudover menes Bjerregaards kone at være kommet for let til et eftertragtet job, og der en stærkt kritiseret sag med en byggegrund. Advokatundersøgelse bliver fremlagt fredag kl. 11.

Udgivet: 12/03/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Den ene skandale efter den anden vælter nu ud af skabet hos tidligere borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard (S). Klokken 11 fredag offentliggøres en advokatundersøgelse om hans virke i kommunen.

Ifølge Ekstra Bladet har Jacob Bjerregaard haft "et upassende" forhold til den nu suspenderede kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. Deres kærlige forhold er selvfølgeligt ikke strafbart, men der kan have været situationer, hvor både borgmester og kommunaldirektør burde have erklæret sig selv inhabile eller ikke deltaget i sagsbehandlingen.

Ifølge Ekstra Bladet har Jacob Bjerregaard måske haft fingrene langt fremme i forhold til ansættelse af sin hustru socialdemokraten og juristen Lotte Cederskjold. Hun var indtil for kort tid siden HR-chef og chefjurist i Fredericia Kommunes store havneselskab, ADP.

Jobbet som chefjurist er ifølge avisen af eksperter opfattet som problematisk og magtmisbrug, at borgmesterens hustru - med ægtefællens indblanding - fik det attraktive job i havneselskabet. Her var Jacob Bjerregaard trods titlen som næstformand den mest magtfulde person i bestyrelsen.

Lotte Cederskjold skriver til Ekstra Bladet, at nu er stoppet i jobbet hos ADP:

"Jeg kan bekræfte, at jeg er stoppet ved ADP, da jeg har fået nyt job som advokat ved Poul Schmith/Kammeradvokaten."

Ud over de her to forhold har Jacob Bjerregaard angiveligt fået mulighed for at købe en byggegrund under alt for gode vilkår.

Man kan følge pressemødet på www.tvsyd.dk fra kl. 11, hvor der bliver livestreamet.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Emner: Fredericia Kommune, Socialdemokratiet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]