Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) skaber en masse virak.

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) skaber en masse virak. - Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Borgmester dropper nyt job efter kritiske artikler

Fredericias borgmester bliver alligevel ikke direktør i kommunikationsbureau. Al virakken omkring huskøb får ham til at udskyde jobskiftet.

Udgivet: 11/12/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Der bliver alligevel ikke noget ‘drømmejob’ i kommunikationsbureauet Advice for Fredericias siddende borgmester, Jacob Bjerregaard (S).

Tirsdag meldte borgmesteren overraskende ud, at han per 1. februar 2021 trækker sig som borgmester for i stedet at tiltræde stilling som direktør i bureauet. Men efter Ekstra Bladets aktindsigt i en sag fra 2016, hvor Bjerregaard og hustru købte hus med fjordudsigt, har han nu valgt ikke at tiltræde jobbet. Det skriver Fredericia Dagblad.

Læs også:
Stemmesluger kvitter borgmesterpost

“Jeg har haft en rigtig god ansættelsesproces sammen med Advice, som endte med, vi blev enige om en kontrakt. Men jeg havde ikke forestillet mig, at der skulle opstå den virak og de spekulationer, som der er kommet, og det skal ikke ligge dem til last. Jeg havde glædet mig helt vildt til at begynde i det job, og jeg er ked af, jeg har været nødt til at træffe den beslutning," siger Jacob Bjerregaard.

Baggrunden i sagen er, at en anden interesseret køber til grunden på Argentinervej i Snoghøj ved Fredericia fejlagtigt fik at vide af kommunen, at grunden var solgt. Men det var den reelt ikke, idet Jacob Bjerregaard og frue kun havde afgivet et mundtligt bud på grunden. Andre skulle give et skriftligt bud.

Fredericia Kommune har siden erkendt, at der har været procedurefejl i behandlingen af købsbudene.

Læs også:
Forvaltning erkender fejl i borgmesters boligkøb

Men det er ifølge professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet urimelig forskelsbehandling. Han siger til Ekstra Bladet:

“Jeg er rystet over sagen. Man må ikke forskelsbehandle på den måde. Borgmesteren får uomtvisteligt særbehandling - og så bliver de jo nødt til at kalde det en fejl, fordi andet er ulovligt," siger Kurt Klaudi Klausen.

Forskningschef og ekspert i kommunale forhold Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er på samme linje:

“Jeg mener, at det ser dybt mistænkeligt ud. Det kan jo logisk være en tilfældighed, men det er meget svært at forestille sig. Det bør undersøges, om det er en tilfældighed eller magtmisbrug," siger Roger Buch til Ekstra Bladet.

Jacob Bjerregaard siger til Fredericia Dagblad, at han genoptager dialogen om en ansættelse med Advice til foråret.

Læs også:
Ny afsløring i sag med borgmester

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Myndighed, Fredericia Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]