Planen om affaldssortering i 10 dele er i følge kommuner og affaldsselskaber urealistisk at nå inden næste sommer.

Planen om affaldssortering i 10 dele er i følge kommuner og affaldsselskaber urealistisk at nå inden næste sommer. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kritik: Urealistisk at nå affaldssortering i 10 dele inden 1. juni næste år

Lemvig Kommune arbejder ligesom landets andre kommuner med at finde en løsning på, hvordan man inden 1. juni næste år kan lykkes med at sortere affald i 10 dele. I Lemvig regner man ikke med at blive klar før 2023.

Udgivet: 13/10/2020

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Kommunerne under affaldsselskabet Nomi4s i Lemvig og omegn, mener, at det er urealistisk at være klar med at sortere affald i 10 forskellige dele 1. juni næste år.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Planen om strømlinet indsamling af husholdningsaffald er en af hovedpunkterne i den klimaplan, som Folketinget vedtog i juni. En plan som affaldsselskaber og kommuner mener, der er alt for kort tid til at nå i mål med.

På landsplan er der blandt flere af affaldsselskaberne enighed om, at det er urealistisk at nå at få alle parametre til at spille inden sommer næste år. Som eksempel kræver det, at renovationsvognene skal fornyes, så de kan modtage det sorterede affald, men det vil tage 12 til 15 måneder at producere og levere renovationsvogne.

Affaldsselskabet Nomi4s i Lemvig Kommune har lavet en tidsplan, der fortæller, at kommunerne tidligst kan være i gang med at sortere affald i 10 dele i 2023.

"Og så bliver det endda stramt, hvis der også skal være mulighed for borgerinddragelse undervejs. Det viser bare, hvor fuldstændig urealistisk man ser på affaldsindsamling som landspolitiker, når man tror, det kan indfases på kort tid. Det viser tidsplanen her," siger Steffen Damsgaard (V) til Dagbladet Holstebro-Struer.

Steffen Damsgaard er bestyrelsesmedlem i Nomi4s og formand for Lemvig Kommunes teknik- og miljøudvalg.

Frem mod sommeren skal affaldsselskabet Nomi4s se på, hvordan ting skal sorteres, og hvor mange beholdere der er brug for. Derefter kan der ligges bestilling ind på de nødvendige beholdere, men inden da, skal indkøbet i udbud, ligeså skal arbejdet med at indsamle affald.

"Her kan man ikke lave fællesbeholdere i gå-afstand, så vi skal finde ud af, hvordan det skal være på enkelt-husstandsniveau. Det skal den næste tids afklaringsarbejde definere," siger Steffen Damsgaard til avisen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Lemvig Kommune, Struer Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]