"Fysisk er jeg i bedre form, end jeg har været længe - der hjælper gode lange cykelture rigtig godt," skriver Mads Jakobsen. (Fotoet er fra januar i år)

"Fysisk er jeg i bedre form, end jeg har været længe - der hjælper gode lange cykelture rigtig godt," skriver Mads Jakobsen. (Fotoet er fra januar i år) - Foto: Privat

Stressramt borgmester: 'Jeg kan blive så god som ny'

I august trak Struers borgmester Mads Jakobsen stikket ud og meldte sig syg med stress. Nu er meldingen, at det går fremad, og at han 'kan blive så god som ny'.

Udgivet: 22/09/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Struers borgmester Mads Jakobsen (V) er ved at krabbe sig tilbage til borgmesterstolen. Men der kommer til at gå et par måneder endnu, er vurderingen.

Det fremgår af et opslag, som Mads Jakobsen har lavet på Facebook. Heri beskriver, at det går fremad siden sygemeldingen i august:

"Fysisk er jeg i bedre form, end jeg har været længe - der hjælper gode lange cykelture rigtig godt. Jeg har det også godt psykisk, men jeg må erkende at min koncentrationsevne og arbejdskapacitet ikke er, som jeg har været vant til."

"Meldingen fra dem, som hjælper mig, er at jeg kan blive så god som ny, og at det går den rigtige vej."

Det kan dog godt gå hen og blive nytår, før landmanden Mads Jakobsen atter indtager borgmesterkontoret på rådhuset i Struer. Han skriver:

"Jeg får også at vide, at det kommer til at tage nogle måneder, før jeg er tilbage på fuld kapacitet.

En del af at blive klar igen er også at vende tilbage til mit almindelige liv."

Han kommer altså ligesom sin partiformand Jakob Ellemann-Jensen til at bruge en del måneder på at blive fit igen til det politiske arbejde.

Folk i Struer og omegn kan dog regne med at møde deres borgmester fra tid til anden. Mads Jakobsen skriver:

"Man vil kunne støde ind i mig ved købmanden, på biblioteket eller på gågaden. Man skal heller ikke blive forbavset over at se mig i biografen eller til en koncert i Folkets Hus."

"Til gengæld skal man ikke forvente, at jeg vil mene noget som helst politisk før jeg er helt klar igen."

(Artiklen fortsætter efter opslaget)

Kom bag på Mads Jakobsen og vikar

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer havde den stressramte politiker ikke forestillet sig, at en sygemelding var på vej.

- Jeg havde slet ikke set det komme og har hele tiden tænkt, at det da ikke var noget, der kunne ramme mig selv, fortæller han til dagbladet og understreger, at det vil tage tid, før han vender tilbage til politik.

Marianne Bredal (V) passer borgmestertjansen under Mads Jakobsens sygemelding. Hun havde aldrig forestillet sig at skulle sidde i borgmesterstolen.

"eg har aldrig lagt en karriereplan, netop fordi min erfaring er, at tingene er tilfældige, og nogle gange opstår der muligheder," har Marianne Bredal sagt til TV MIDTVEST.

Læs også:
Borgmester sygemeldt efter overbelastning

Sidst opdateret: 22/09/2023 - 10:16

Emner: Politik, Struer Kommune, Byrådsarbejde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]