Flere akutte problemer er opstået den seneste tid i Midtjyllands Lufthavn i Karup.

Flere akutte problemer er opstået den seneste tid i Midtjyllands Lufthavn i Karup. - Foto: Midtjyllands Lufthavn

Ni kommuner hænger på underskud i lufthavn

Økonomiudvalget i Holstebro Kommune har bevilget et ekstraordinært driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn ved Karup. Nu venter lufthavnen på otte andre ejerkommuners afgørelser: De skal alle gribe til lommerne.

Udgivet: 02/12/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Problemerne i Midtjyllands Lufthavn ved Karup har på det seneste hobet sig op, og nu venter en ekstraregning til ejerkredsen, der tæller ni kommuner i det midt- og vestjyske område.

I forrige uge kunne bestyrelsen fortælle offentligheden i en pressemeddelelse, at der endnu ikke er fundet en afløser for lufthavnens faste operatør - DAT - når aftalen udløber 9. december.

Det har fået bestyrelsen til at varsle en midlertidig lukning af Midtjyllands Lufthavn. Det betyder blandt andet, at hovedparten af medarbejderne varsles afskediget.

Bestyrelsesformand Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg Kommune, er ked af at varsle en midlertidig lukning og efterfølgende opsigelsesvarsling af medarbejdere:

"Som ansvarlig bestyrelse har vi ikke andre muligheder, når vi ikke har en ny aftale på plads på nuværende tidspunkt. Vi håber stadig, at vi lykkes med at finde en ny operatør til Midtjyllands Lufthavn, men vi skal forberede os på det værst tænkelige scenarium, som er en permanent nedlukning," siger Ulrik Wilbek i en meddelelse.

Nyheden bliver fulgt op at ønsket om at yde et ekstraordinært tilskud til lufthavnens drift på i alt seks millioner kroner. På et møde i Økonomiudvalget i Holstebro Kommune onsdag godkendte politikerne ekstrabevillingen, der for Holstebros vedkommende ligger på omkring 1,1 millioner kroner.

De ni ejerkommuner ejer hver forskellige procentdele af Midtjyllands Lufthavn, og derfor er det forskellige beløb, de skal betale til driftsunderskuddet - se skemaet herunder.

null
Kilde: Holstebro Kommune.

Borgmester i Holstebro Kommune H. C. Østerby (S) gør ikke noget større nummer ud af ekstrabevillingen i Dagbladet Hostebro-Struer:

"Lige nu er jeg også mere interesseret i, at man finder ud af, om det er muligt at finde en operatør, så lufthavnen igen kan blive bæredygtig. Det har vi brug for," siger borgmesteren til Dagbladet Holstebro-Struer.

Sidst opdateret: 01/12/2022 - 22:28

Emner: Trafik, Holstebro Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]