En samtale i Fredericia mellem borgervejleder Jesper Gottlieb og kommunaldirektøren Camilla Nowak har fået borgerrådgivere på den politiske dagsorden og affødt en principiel debat om deres ansættelsesforhold.

Læs mere om sagen her:

En borgerrådgiver har samtaler med borgere, som er frustrerede eller utilfredse med noget, de har oplevet i deres kommune. Typisk drejer det sig om den kommunal sagsbehandling. Men hvis man tror, at borgerrådgiveren per definition er på borgerens side, tager man fejl.

"Du kan ikke kalde os borgerens mand. Vi oplever nogle gange at afvise borgeren, da det ser ud til, forvaltningen har gjort det rigtige. Vi skal heller ikke hjælpe med at klage over en afgørelse. Vi vil gerne give besked om, at borgeren ønsker at klage, men vi hjælper som udgangspunkt ikke med at skrive klagen."

"Borgerrådgiver-navnet giver nogle gange anledning til forvirring. Borgeren tror, vi er deres mand. Det er vi ikke. Vi er byrådets mand til at sikre, sagsbehandlingen i den her kommune er så god som mulig. Det er dem, der har ansat os."

Som debatten i Fredericia viser, er det nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilke ansættelsesforhold en borgerrådgiver har.

"Jeg er fortaler for 65e-ordninger. Det er ordninger, hvor borgerrådgiveren er ansat direkte under byrådet. Borgerrådgiveren er i styrelsesvedtægten, sådan så borgerrådgiveren er decideret uafhængig af forvaltningen," siger han og fortsætter:

"Det har flere fordele. Man kan henvise borgeren til borgerrådgiven og sige, det intet har med forvaltningen at gøre. Borgerrådgiveren har en selvstændig funktion, hvis eneste formål er at sikre, at kommunens sagsbehandling bliver så god som mulig. Det er også forvaltningens mål, men de skal også overholde budgetterne. Det skal vi ikke."

Derudover er det også en fordel for forvaltningen, da der kommer klare linjer, mener Cortes.

"Hvis man ikke er ansat på en 65e-ordning eller uafhængig, så er man pludselig kommunaldirektørens ansvar - eller hvor man i forvaltningen placerer borgerrådgiveren. Så kan man give borgerrådgiveren tjenestebefalinger. Det er en tjenstlig ordrer, så skal man jo stoppe som embedsmand," siger Jesper Cortes.

Havde borgervejlederen i Fredericia været på 65e-ordningen, havde historien været en ganske anden.

Borgerrådgivere vækster i Danmark

Typisk kommer borgere til borgerrådgivere med sager indenfor familieområderne, visitation til hjemmepleje og hjemmehjælp samt sygedagpengeområdet. Den seneste tendens er ifølge Cortes, at der er kommet flere sager indenfor børnehandicapområdet. Ofte handler det om, hvad der prioriteres kommunalt, da man jo skal hente ressourcerne et andet sted.

Det blev vedtaget med finansloven for 2021 at afsætte 30 millioner samt 35 millioner årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, kommunerne kunne søge for at ansætte en borgerrådgiver. På nuværende tidspunkt har 78 kommuner en form for borgerrådgiver.

Jesper Cortes forstår godt, at der er kommet flere borgerrådgivere.

"Systemet i kommunerne er voldsomt kompliceret. Det blev ikke nemmere, da man lavede kommunalreformen. Der er opstået siloer, hvor man er forholdsvis dygtig, men slet ikke har blik for, hvad man ellers har af muligheder for at tilbyde i kommunen. Den sammenhæng eller helhedsorientering, der burde ligge i den hjælp, man får fra kommunen, går tabt. Nogle gange kan man i en afdeling ikke få at vide, hvilken hjælp man ellers kan få i kommunen. Det bliver meget snævert," siger han og fortsætter:

"Så der er behov for nogle, der kan hjælpe, når borgerne løber i problemer eller falder mellem to stole. Selv politikerne har svært ved at forklare borgere, hvad der sker, når de kommer til dem. Så er det jo nemt at have en borgerrådgiver, der har et større overblik og kan sætte ind, hvor sagsbehandlingen halter."