Det er en tyndbenet undskyldning, når statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale brugte coronaen til endnu en gang at udskyde en længe ventet sundhedsreform. Det mener Ældre Sagen.

"Det, jeg hører regeringen sige, er, at der er behov for en sundhedsreform, men det må vente på grund af corona. Men det er en lidt tyndbenet undskyldning," siger Michael Teit Nielsen til NB-Kommune. Han er vicedirektør med ansvar for strategi og udvikling hos Ældre Sagen.

Han forklarer, at regeringen havde tid til at iværksætte en sundhedsreform i både foråret, sommeren og efteråret 2021, hvor der ikke var massive problemer med coronaen.

Debatten om en ny sundhedsreform er blevet aktuel igen, da statsministeren i sin nytårstale slog fast, at den ikke kommer foreløbig på grund af coronaen.

"Men der var faktisk også en periode før corona, hvor vi havde en regering, der nærmest trådte vande i forhold til at få lavet en sundhedsreform," tilføjer Michael Teit Nielsen.

Få dage efter nytårstalen lørdag 1. januar møder den udeblevne sundhedsreform stor kritik fra Kommuners Landsforening i Berlingske. Kommunerne føler sig ramt på sundhedsområdet af opgaveglidning fra regionerne og over i kommunerne. Men der er ikke udsigt til foreløbig, at der kommer styr på den økonomiske kompensation til kommunerne på grund af de nye sundhedsopgaver.

Og der er ikke udsigt til at kommunerne får opgaverne mere klart defineret, så ingen er i tvivl. Det vil sige, hvad regionerne skal foretage, og hvad kommunerne skal give af service, når det kommer til sundhedsområdet.

FOA: Pas på med at komplicere debatten

FOA mener også, at der er et behov for at se på sundhedsområdet i forbindelse med ældreområdet. Men fagforbundet frygter også, at der kan opstå et politisk hundeslagsmål, der forhindrer, at ældeloven kan blive til noget.

"Det er vigtigt, at hverken politikere eller organisationer gør det så komplekst, at vi ikke kan komme i mål med det," siger Mona Striib, der er forbundsformand hos FOA, og fortsætter.

"For selvfølgelig kan det lade sig gøre at få skabt en forandring, der gør, at man bruger størstedelen af sin tid sammen med borgerne. Og ikke bruger tiden på skemaer, pc’er og alt muligt andet."

Bunden opgave at se på sundhed

Mona Striib understreger dog, at der er en tæt sammenhæng mellem ældrepleje og sundhedsydelser.

"Vi er på vej ind i en ny form for sundhedsaftale, hvor vi i stigende grad siger, at kronikere ikke skal behandles på sygehuse. De skal ud i primærkommunerne. En del af dem er ældre. De skal vurderes indenfor ældreplejen. Det giver i sig selv, at vi simpelthen har en bunden opgave. Vi skal finde nye måder at organisere os på," understreger Mona Striib.

Både FOA og Ældre Sagen er glade for ideen om en ny ældrelov. De understreger også begge, at selvom de har mange ønsker til, hvordan det kan skrues sammen, så kommer de ikke til at forlade nogen forhandlinger om emnet.

Ældre Sagen er ærgerlig over, at regeringen nægter at samtænke ældre- og sundhedsområdet. Men foreningen er positivt indstillet over for ældreloven.

"Det betyder jo ikke, at vi bliver fornærmet væk, hvis regeringen siger, at de i første omgang kun vil snakke om ældre. Vi møder selvfølgelig op. Men det er klart, at det ideelle ville være at tage tingene sammen," siger Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen.

Mona Striib fra FOA understreger også vigtigheden af en ny ældrelov og siger:

"Det vigtigste er, at man ikke står i hvert sit hjørne. Vi skal ende med en model og løsning. For alternativet er der ikke. Alternativet er jo at gå ud og sige til borgerne, desværre, vi fandt ikke en løsning, så det er jer, vi taber midt imellem to eller tre stole."

Socialdemokratiet vil ikke lægge sig fast på noget endnu

Socialdemokratiet - og dermed regeringen - vil ikke lægge sig fast på en endelig løsning, før forhandlingerne om en ældrelov er gået i gang.

"Det er for tidligt at sige helt konkret, hvordan det skal se ud," siger Birgitte Vind, der er kommunal- og ældreordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:

"Vi skal have aktørerne med. KL, regionerne, ældreorganisationerne, fagforeningerne. Dem skal vi jo lytte til."

Nogle af de ting, som regeringen dog ønsker at løse, kan Birgitte Vind sige mere om.

"Det handler om at få kigget ind i lovgivningen og se, om der er noget, man kan undgå. Kan vi gøre det mere simpelt? Fordi der er jo nogle modstridende ting, og der er svært for personalet nogle gange at navigere i," siger Birgitte Vind og tilføjer:

"Det er som borger uklart, hvilke rettigheder, man egentlig har. Derfor er der brug for, at man gør det så enkelt som muligt."

At Socialdemokratiet ikke vil lægge sig fast på en endelig løsning, betyder dog ikke, at partiet ikke selv har nogle ønsker til en kommende ældrelov.

"Personalet skal have lov til at træffe nogle beslutninger sammen med borgerne i hverdagen. Det er jo noget, der kan være vigtigt for os. Man bør bruge nogle af de erfaringer - ikke kun fra kommunerne med velfærdsaftalerne (syv frikommuner, red.) - men også dem, som har arbejdet med mindre selvstyrende teams," siger Birgitte Vind.

Kommuner med velfærdsaftaler, svarer til de syv kommuner, der har forsøg med at være frikommune på udvalgte velfærdsområder som ældreplejen, daginstitutioner og folkeskolen. Der er tre kommuner, der er frikommuner under den aftale på ældreområdet. Det drejer sig om kommunerne Viborg, Langeland og Middelfart.

Derudover mener Birgitte Vind også, at kommunerne og kommunalpolitikerne skal tage et større ansvar på ældreområdet, når de nu får tildelt noget mere frihed.