Kulturlivet med blandt andet koncerter, museer og biblioteker får en større, kontant indsprøjtning i kommuner, hvor borgmesteren er konservativ, end i kommuner, hvor Venstre sidder på borgmesterposten.

Det viser en ny analyse fra kulturmediet Søndag Aften. På baggrund af tal for kommunernes kulturudgifter i perioden 2017 til 2021 kan man se, at kulturkronerne sidder løsere hos konservative borgmestre sammenlignet med Venstre-borgmestre. I konservativ styrede kommuner er den gennemsnitlige kulturudgift pr. indbygger 1.035 kroner pr. år. I Venstre-kommuner er det sammenlignelige tal 922 kroner.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

I Helsingør Kommune kan man bryste sig af at have den største kulturudgift pr. indbygger til kulturlivet. Og her er borgmesteren den konservative kendis, tidligere minister Benedikte Kiær. Når man spørger hende, om man som konservativ borgmester har forkærlighed for kulturlivet, lyder svaret:

"Forklaringen kan måske være, at man som konservativ har enorm stor fokus på, hvad vi kommer af, og hvem vi er. Altså for eksempel hvad er vores kulturarv? og hvordan får vi den formidlet videre til børnene?"

Større fremgang hos V-borgmestre end K-borgmestre

Ser man på, hvordan kulturudgifterne har udviklet sig i indeværende valgperiode - altså fra kommunalvalgsåret 2017 til i år - så har kommunerne samlet set øget deres kulturbudgetter på 4,4 procent. Men i samme periode er pris- og lønniveauet steget med 7,2 procent. Med andre ord kulturudgifterne halter efter prisudviklingen med 2,8 procent, oplyser Søndag Aften.

I indeværende valgperiode (2017 til 2021), så har kommunerne med konservative borgmestre ikke øget deres kulturstøtte i samme takt som kommuner med Venstre-borgmestre.

I de konservativt ledede kommuner er kulturudgifterne i gennemsnit øget med 2,0 procent i de seneste fire år. I Venstre-kommuner er det sammenlignelige tal 3,4 procent.