Handicaporganisationerne viste sin utilfredshed mod KL og regeringens økonomiaftale for 2022 i en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 24. juni 2021.

Handicaporganisationerne viste sin utilfredshed mod KL og regeringens økonomiaftale for 2022 i en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 24. juni 2021. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Nye tal: Pres på handicapområdet stiger fortsat

Nye tal fra Danmarks Statistik understreger, at antallet af ydelsesmodtagere på det specialiserede socialområde stiger. Det er især socialpædagogisk støtte i eget hjem, der stiger fra 2015 til 2020.

Udgivet: 01/10/2021

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Der kommer stadigvæk flere modtagere af handicapydelser, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at det pres, som kommunerne og handicaporganisationer løbende har oplevet de seneste år, nu også viser sig i udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere. Det skriver NB-Økonomi.

I de nyeste tal, som er fra fjerde kvartal 2020, modtog 48.046 personer handicapydelser, hvilket er en stigning på 12 procent, da der i første kvartal 2015 var 42.770 personer. Man kan ikke blot lægge nedenstående ydelsestyper sammen, da én person kan modtage flere forskellige slags ydelser. F.eks. modtog de 48.046 personer 62.347 ydelser til sammen.

Det er kun 63 kommuner, der har indberettet data til Danmarks Statistik, så de samlede antal er formentlig væsentligt større. Men det giver en indikation af, at området stiger.

null
Kilde: Danmarks Statistik

Stigende udgiftspres i mange år

Danske Handicaporganisationer var allerede oppe i det røde felt i juni 2021, da det stod klart, at der ikke tilnærmelsesvist blev afsat de 5,5 mia. kr. i økonomiaftalen for til detr specialiserede socialområde, som kommunerne havde efterspurgt.

I stedet blev der afsat 1,4 mia. kr., men det skulle både dække det specialiserede socialområde og demografiudfordringer, som blev vurderet til at udgøre omtrent 1,25 milliarder kroner. Dermed fik kommunerne reelt 150 millioner til at dække det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde og andre serviceforbedringer, som man ville gennemføre.

“Økonomiaftalen er en fuckfinger til os med handicap,” sagde formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen dengang til NB-Økonomi.

Læs også:
Handicappede er vrede over 'fuckfinger' fra KL og regeringen

Budgetterne for 2022 i kommunerne, som løbende tikker ind, viser da også, at kommunerne har svært ved at få enderne til at mødes. Der er derfor stadigvæk en kamp i gang internt i KL om at få så stor en andel af servicerammen som muligt.

Det specialiserede socialområde har i mange år været underbudgetteret markant, og regnskaberne har overskredet budgettet med milliardbeløb de seneste år, fordi udgifterne simpelthen bliver ved med at vokse i takt med at der kommer flere ydelsesmodtagere.

Hvis der skal tilføres flere penge på området, skal det ske i finansloven for 2022, som endnu ikke er på plads.

Sidst opdateret: 01/10/2021 - 05:55

Emner: Handicap, Det specialiserede socialområde, Handicappede

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]