Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, bliver snart strejkegeneral.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, bliver snart strejkegeneral. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De her kommuner bliver ramt af sygeplejerskernes strejke

Sygeplejersker i nogle kommuner kommer til at strejke fra og med lørdag. Der bliver opretholdt nødberedskab i ældreplejen. Se kommunerne hvor strejken rammer her.

Udgivet: 14/06/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Lørdag 19. juni bryder en strejke ud blandt landets sygeplejersker. Det sker, efter at flertal har stemt nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst.

Omkring 5.350 sygeplejersker er ifølge Dansk Sygeplejeråd udvalgt til strejke. Det svarer til hver tiende af sygeplejerskerne i kommuner og regioner, hvilket er det mindste, der kan varsles strejke for.

Læs også:
Kommune gør sig klar til sygeplejestrejke

I følgende kommuner (i alfabetisk rækkefølge) er sygeplejesker inden for bl.a. pleje af ældre og rådgivning til småbørnsforældre udvalgt til at strejke:

  • Fredericia
  • Gladsaxe
  • Halsnæs
  • Hillerød
  • Holbæk
  • København
  • Odense
  • Ringsted
  • Silkeborg
  • Tønder
  • Aalborg
  • Aarhus
Kilde: Dansk SygeplejerådTo ud af tre (65,5 procent) af sygeplejerskerne stemte nej til et mæglingsforslag fremsat af Forligsinstitutionen. Om nej'et og den deraf følgende strejke siger formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en meddelelse:

"Jeg ser nej’et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor."

"Samtidig står vi efter halvandet år med corona et sted, hvor sygeplejersker har løbet ekstra stærkt i en hverdag, der i forvejen var præget af et presset arbejdsmiljø og umenneskelig travlhed. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over."

Den varslede konflikt vil træde i kraft fra natten til lørdag, medmindre parterne er nået til enighed inden da. Under konflikten vil der være et nødberedskab, og det skal kun udføre uopsætteligt og livsvigtigt arbejde.

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Overenskomster, Overenskomstforhandling, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]