Energinet og netvirksomheder vil med regeringens og et bredt flertals akutplan for elnettet få mulighed for at prioritere adgangen til nettet i fire kategorier.

Energinet og netvirksomheder vil med regeringens og et bredt flertals akutplan for elnettet få mulighed for at prioritere adgangen til nettet i fire kategorier. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Akutplan for elnettet: Minister vil høre kommuner om lokale udfordringer

Regeringen og et bredt flertal er blevet enige om en akutplan for elnettet med en prioriteringsmodel, der sender datacentre bagerst i køen.

Udgivet: 30/06/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Kommunerne skal indgå i et dialogforum og en højniveauarbejdsgruppe sammen med andre relevante parter som led i regeringens akutplan for elnettet.

Det forklarede klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) efter et pressemøde mandag. Her kunne et bredt flertal præsentere en politisk forståelse om et lovforslag til en akutplan med henblik på implementering hurtigst muligt.

Det skriver NB-Forsyning & Klima som interviewede ministeren efter pressemødet.

"Det slutter jo ikke med en akutplan, og så kan vi gå på sommerferie, og problemet er løst," siger ministeren og tilføjer:

"Jeg skal have et tæt samarbejde, selvfølgelig med Energinet, men i den grad også med kommunerne, i forhold til hvad problemet er derude, og hvordan vi løser det hen ad vejen. Det er både i form af en højniveauarbejdsgruppe, der skal sættes i gang, men også det, der har lidt længere sigte."

Regeringens akutplan for elnettet indeholder en prioriteringsmodel, der skal gøre op med først-til-mølle-princippet, som er gældende i dag.

Energinet og netvirksomheder skal fremover have mulighed for at prioritere adgangen til nettet i fire kategorier, så det sker på en måde, hvor forbrugerne, samfundskritiske funktioner og elektrificering kommer først.

Alle projekter, der har indgået en elnetsaftale, vil dog kunne fortsætte uhindret.

Prioritering sker i fire kategorier

Ansøgninger om nettilslutning opdeles i fire kategorier, hvor anmodninger i kategori 1 prioriteres først.

Kategori 1: Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner

Omfatter almindelig forbrugsudvikling hos eksisterende kunder, nye husholdninger, mindre erhverv indenfor fx transport samt samfundskritiske funktioner som forsvar, sundhed og beredskab, herunder datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner. Energinet og netvirksomhederne reserverer løbende kapacitet til denne kategori, og små kunder behandles løbende.

Kategori 2: Direkte elektrificering, VE, CCS, brint, PtX og øvrige projekter

Omfatter projekter, der bidrager til den grønne omstilling og samfundets elektrificering, og som ikke er omfattet af de øvrige kategorier. Det gælder bl.a. større tilslutninger til elektrificering af transport, varme og industri, VE-produktion, CCS, biogas samt brint- og PtX-projekter.

Kategori 3: Energilager- og elsystemunderstøttende projekter

Omfatter anlæg, der primært leverer fleksibilitet og ydelser til elsystemet og elnettet, herunder batterianlæg. Projekterne kan understøtte balanceringen af elsystemet og sikre bedre udnyttelse af elnettet, men kan også belaste nettet uhensigtsmæssigt, hvis de ikke agerer netvenligt. Hvis Energinet og netvirksomhederne vurderer, at et projekt kan bidrage til en bedre udnyttelse af kapaciteten i elnettet, så der bliver plads til flere nettilslutninger, kan et sådant projekt prioriteres højere inden for kategorien.

Kategori 4: Visse store energiforbrugere

Kategorien vil som udgangspunkt omfatte datacentre, der typisk ikke er geografisk bundne og kan have et forbrugsmønster, som påvirker nettet negativt. Datacentre, der knytter sig til samfundskritiske funktioner, kan dog prioriteres under kategori 1.

Projekter i kategori 2-4 vurderes efter netvenlighed. Projekter, der belaster nettet mindre, kan få en bedre placering i køen relativt til andre projekter i samme kategori.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Virksomheder versus datacenter

De store internationale virksomheders datacentre ryger med akutplanen bagerst i køen – i den såkaldte kategori 4.

Udsigten til flere arbejdspladser og vækst som følge af et datacenter i den enkelte kommune, kan dermed ende med at blive ved forhåbningen.

Men blev datacentrene ikke placeret bagerst i køen, så kunne det ramme andre parter som for eksempel virksomhederne i kommunen, mener Samira Nawa.

"Hvis ikke det var datacentrene, der lå i kategori fire med mulighed for afvisning, så kunne det jo lige så godt have været en virksomhed i den enkelte kommune, der gerne vil omstille fra fossil energi til grøn energi, som oplever, at der ikke er plads til dem - og dermed måske vil rykke arbejdspladsen ud af landet," siger hun og tilføjer:

"Det kan godt være, at der er noget vækst og nogle arbejdspladser, som vi går glip af ved, at der ikke rykker et stort datacenter ind, men risikoen for, at nuværende danske virksomheder vil finde et andet sted at være virksomhed, er der også, som det er i dag."

Strategi for datacentre

Beslutningen om, hvorvidt der skal etableres et datacenter i en kommune, ligger hos byrådet, som skal behandle sagen.

I forståelsespapiret til lovforslaget, lyder det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sammen med Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening skal samarbejde om datacentres muligheder for at komme på elnettet.

Det skal ske på en måde, "der ikke fortrænger alle andre behov, herunder elektrificering".

Klima-, energi- og forsyningsministeren fortæller mandag, at det vil være andre ministre, som "på et tidspunkt" kommer til at tage "initiativ" til en plan for datacentrene.

Det er regeringen – Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre – sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som står bag aftalen.

Sidst opdateret: 30/06/2026 - 11:45

Temaer: Energi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]