Aalborg Portland modtager støtte til CO2-fangst for samlet 16,4 milliarder kroner i en 15-årig periode. Dermed er statens udbud på 28,7 milliarder kroner afsluttet.

Aalborg Portland modtager støtte til CO2-fangst for samlet 16,4 milliarder kroner i en 15-årig periode. Dermed er statens udbud på 28,7 milliarder kroner afsluttet. - Foto: Presse, Aalborg Portland

Aalborg Portland indgår CCS-kontrakt med Energistyrelsen

Statens milliardudbud til CO2-fangst og lagring er afsluttet. Aalborg Portland har indgået en kontrakt om det hidtil største CCS-projekt herhjemme.

Udgivet: 09/06/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Nu er aftalen om støtte til CO2-fangst og lagring, CCS, ved Aalborg Portland officielt indgået med Energistyrelsen.

Aalborg Portland modtager støtte på 874,75 kroner (i 2026-priser) per ton lagret CO2 over en 15-årig periode. Samlet løber støtten op på 16,4 milliarder kroner eksklusiv moms. Omkring 20,5 milliarder kroner med moms.

Dermed er statens udbud på 28,7 milliarder kroner afsluttet, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Aalborg Portlands CCS-projekt Accsion er indtil videre det største projekt for CCS herhjemme. Senest i 2030 skal selskabet påbegynde fangst, lagring og transport af 1,25 millioner ton CO2 årligt.

Projektet markerer en central milepæl i Aalborg Portlands omstilling mod CO2-neutralitet på egne direkte udledninger.

Aalborg Portland har en ambition om at kunne fange op til 1,4 millioner ton CO2 årligt ved cementproduktionen i Aalborg.

Statens udbud havde til formål at fange 2,3 millioer ton CO2 årligt, hvor Aalborg Portland blev ene vinder.

16 projekter søgte om at blive prækvalificeret til puljen, hvor ti projekter blev udvalgt. Otte af dem afgav et indledende bud i august 2025, men ved fristen i februar 2026 blev der afgivet to bud.

Den ene var vinderen Aalborg Portland, mens den anden var Gaia ProjectCO P/S mellem Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Gaia-projektet blev tilbudt en mindre støtte, end det søgte, og valgte derfor at takke nej til støtten.

Du kan læse mere og finde flere artikler om blandt andet CO2-fangst og lagring på NB-Forsyning og Klima.

Fik du læst?

Aalborg Portland vinder statens milliardudbud til CO-fangst

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 11:30

Temaer: Energi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]