- Foto: pressefoto, KL

Ny kontorchef for arbejdsgiver- og overenskomstområdet i KL

Udgivet: 28/04/2026

Del artiklen:

KL har fundet en ny kontorchef for arbejdsgiver- og overenskomstområdet i KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center i egne rækker.

38-årige Maria Lærke starter i jobbet den 1. maj. Hun har 10 års KL-erfaring og fire overenskomstfornyelser med i bagagen.

Det skriver KL i en pressemeddelelse.

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. I KL har hun haft en række forskellige roller, og de sidste tre år har hun været teamleder. Hun har derudover siddet med ældre- og sundhedsområdet og rekrutteringspolitik og senest mere bredt med uddannelsesområdet, analyser og økonomi i overenskomstforhandlingerne.

”Jeg er rigtig glad for, at Maria har takket ja til jobbet som kontorchef i Arbejdsgiverpolitisk Center. Først og fremmest er det godt, at vi kan rekruttere så stærke kompetencer in house. Og så har Maria en lang erfaring i KL, hvor hun har været en bærende kraft i adskillige overenskomstforhandlinger og trepartsforhandlinger, samt spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af KL’s analyser og politikker på arbejdsgiverområdet. Hun har med andre ord bred erfaring hele vejen rundt, og nu glæder jeg mig til at se hende udfylde denne nye rolle,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo.

Maria får ansvaret for ledelsen af KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center sammen med centerets anden kontorchef Lisbet Langbjerg Sørensen.

AØM

Sidst opdateret: 28/04/2026 - 12:04

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]