Der skal plantes én milliard træer, og landmændene skal skære markant ned på deres brug af den gødning, som er en af hovedårsagerne til, at de danske fjorde og åer efterhånden er mere døde end levende.

Med den politiske aftale om den grønne trepart skal mindst 250.000 hektar landbrugsjord forandres til natur frem mod 2045. En samlet pakke, hvis direkte udgifter for staten forventes at løbe op i cirka 55,9 milliarder kroner. Det viser en analyse, som tænketanken Kraka har lavet i december 2024.

Men de 55,9 milliarder kroner kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt. De seneste12-13 år har stigende jordpriser givet landbruget en værdistigning på mellem 40 og 50 milliarder kroner. En stigning, som potentielt kan gøre aftalen om den grønne trepart langt dyrere for staten og kommunerne, som i løbet af 2026 skal indgå frivillige aftaler med lodsejere og landmænd om de enkelte jordlodder.

"Udfordringen lige nu, er, at det ikke er sikkert, at man kommer i mål med de penge, som er afsat," fortæller cheføkonom i Kraka, Ulrik Beck, til NB-Forsyning & Klima.

Ifølge cheføkonomen peger de stigende jordpriser på, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at købe jorden fri til natur og indgå de frivillige aftaler med landmændene, som den grønne trepart af afhængig af.

Tab er fair nok

Rådmand i Aalborg Kommune og medlem af Lokal Trepart Limfjorden Jes Lunde (R) frygter også, at den lokale trepart i Limfjorden ikke kommer til at kunne lave frivillige aftaler med landmændene med de nuværende økonomiske rammer.

De stigende jordpriser har betydet, at en hektar jord i gennemsnit koster 200.000 kroner. Men med de nuværende rammer kan man kun kompensere landmændene med omkring 60.000 kroner per hektar, lyder det fra rådmanden.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den landsdækkende gennemsnitspris på en hektar jord nu større end på noget tidspunkt siden finanskrisen, og det giver ifølge Jes Lunde "et kæmpemæssigt problem".

Det vil blive for dyrt at kompensere landmændene med 200.000 kroner, og der vil derfor blive behov for andre virkemidler, hvis landmændene frivilligt skal omlægge marker til vådområder eller skov, lyder det fra rådmanden.

Hvad er dit bud på en løsning i forhold til at få landmændene til at indgå de her aftaler frivilligt?

"Jeg mener ikke, at det er de 200.000 kroner, som skal til. Men man kan næppe, som i de hidtidige tilbud, nøjes med mellem 60.000 og 80.000 kroner per hektar. Jeg efterspørger noget klarhed og noget realisme. Hvad bliver betingelserne for de landmænd, som har værdifuld jord, og hvilke spilleregler kan man realistisk set komme igennem med? Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være nogle tab for en hel del landmænd forbundet med det her, og det er jo til en vis grad fair nok, at forureneren betaler. De er med til at belaste nogle sårbare områder i naturen."

Nu skal Jes Lunde og resten af de 23 lokale trepartsgrupper ud i kommunerne og tale med så mange landmænd som muligt for at se, om der er nogen af dem, som har lyst til at indgå frivillige aftaler.

"Til sommer ved vi så, hvor meget vi skal slå med kvælstofhammeren," lyder det fra Jes Lunde.

Præcis hvilket beløb, landmændene skal have i kompensation, er stadig uvist. Ministeriet for Grøn Trepart oplyser til NB-Forsyning & Klima, at det er sigtet med tilskudsordningerne til skovrejsning og permanent ekstensivering, at lodsejerne fortsat beholder ejerskabet over deres jord, som bliver omlagt til skov og natur.

Tilskudssatserne er derfor kalibreret efter at kompensere lodsejeren for værdien af det forventede driftstab, der opstår, når arealet bliver omlagt. Det er altså ikke sigtet, at tilskudsordningerne skal modsvare den samlede jordpris, fordi lodsejerne fortsat ejer arealet, som vil indebære en fortsat værdi af arealet efter omlægning, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Læs mere om den grønne trepart på NB-Forsyning & Klima.