Regeringen og Danske Regioner har indgået en økonomiaftale for 2026. Aftalen sikrer regionerne 2,3 mia. kr. ekstra til service, hvilket ifølge partner skal understøtte både den aktuelle omstilling og den kommende sundhedsreform. På pressemødet udtrykte formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) tilfredshed med aftalen.

"Det er en historisk god aftale," lød det fra formanden. Det sagde han også sidste år, men denne her er altså endnu bedre.

Flytningen af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner

Næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl (V), satte også et par ord på den strid, der har hængt i luften siden sidste uge, hvor et dokument fra forhandlingerne blev lækket. Her fortalte flere centrale kilder omkring Danske Regioner, at de gerne så et større beløb for opgaveoverdragelsen forhandlet ind i økonomiaftalen for 2026. Og de penge er fundet i dag:

"Vi har ekstraordinært fået 325 mio. kroner allerede fra 2026, selvom udgifterne først kommer i 2027. Så står der også i aftalen, at vi selvfølgelig kommer til at sætte os ned og tale sammen i løbet af 2027 og sige: 'Hvad ser vi?' når vi begynder at få overdraget opgaverne. Men allerede nu er der en rigtig god økonomi i aftalen til at påbegynde aftale, så det er en rigtig god aftale," svarede Mads Duedahl (V) på et spørgsmål fra NB-Økonomi.

De 325 mia. kroner skal blandt andet dække patientrelateret forebyggelse eller kronikerrehabilitering, som det også kaldes. Netop det område var blevet væsentligt formindsket i den aftale kommuner og regioner indgik med Indenrigs- og sundhedsministeren i søndags.

Højere serviceramme til stigende behov

Driftsløftet på 2,3 mia. kr. skal gøre det muligt at fastholde og udbygge de seneste års udvikling, hvor patienterne har oplevet kortere ventetider og bedre bemanding på hospitalerne. Samtidig skal løftet dække stigende udgifter til behandlinger – bl.a. inden for kræftområdet – og imødekomme det voksende pres fra flere ældre og flere patienter.

”Vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det skal vi holde fast i. Særligt nu, hvor vi står på tærsklen til en stor sundhedsreform,” siger Anders Kühnau.

Anlægsrammen hæves

Også anlægsrammen får et løft. Regionerne kan i 2026 og 2027 investere for 4,2 mia. kr. i byggeri, renoveringer og nyt udstyr. Det er en stigning på 450 mio. kr. i forhold til sidste års aftale. Heraf kommer 600 mio. kr. fra den nye sundhedsfond, som er knyttet til sundhedsreformen.

Kühnau understreger, at investeringerne er nødvendige:

”Vi er meget tilfredse med, at regionernes anlægsramme bliver større. Behandlingen på vores hospitaler har højt niveau, men vi har efterslæb på vedligehold af vores bygninger og udstyr. Pengene giver mulighed for at foretage investeringer, som kan ses og mærkes hos patienter og personale,” siger Anders Kühnau.