Der går ikke lang tid, før kommuner og forsyningsselskaber kan lave kollektive løsninger i byer, hvor grundvandet står højt og risikerer at forårsage oversvømmelser. Miljøminister Magnus Heunicke (S) fortalte på en konference onsdag, at Folketingets partier er i gang med at kigge på høringssvar og lave de sidste justeringer til udkastet, så det kommende lovforslag kan blive færdigbehandlet inden sommerferien.

"Det vil være den lov, der baner vejen for milliardinvesteringer i klimasikring de kommende årtier," sagde Magnus Heunicke på KL og DANVA's fælles konference om klimasikring på Christiansborg.

Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA, vand- og spildevandselskabernes brancheforening, fortalte på konferencen, at han har rost miljøministeren til skyerne for lovforslaget. Der er dog fortsat flere bump på vejen, kom det frem undervejs.

Regeringen meddelte for halvandet år siden, at den var parat til at give kommunerne ansvaret for at lave kollektive grundvandsprojekter i samarbejde med vandselskaberne. Om terrænnært grundvand bruger man forkortelsen "TGV" - det navnemæssige sammenfald med franske højhastighedstog har dog kun været retvisende den seneste tid, påpegede Carl-Emil Larsen. Lovforslaget vil blive fremsat efter fem års forarbejde, hvor KL og DANVA har presset på.

Debat om regnemodeller

Ikke alle hindringer vil være ryddet af vejen med lovforslaget. DANVA ser et behov for, at man fra statens side fastsætter et politisk ambitionsniveau og hjælper kommunerne med at definere et "samfundsøkonomisk optimum" - ved hjælp af en regnemodel, der er med til at afgøre, hvad der skal være opfyldt for, at projekterne vil være værd at gennemføre. Samtidig anbefaler DANVA dog, at ansvaret for at lave de endelige prioriteringer af projekter skal ligge hos kommunerne og forsyningsselskaberne, da man her kender de lokale forhold bedst.

De samfundsøkonomiske beregninger af klimasikringsprojekter er omdiskuterede. På konferencen rettede formanden for Hofor, Susanne Juhl, kritik af de modeller, der bruges til at fastsætte værdien af skybrudstiltag, og "hun er bekymret for, at nissen følger med" over til grundvandsprojekterne.

Magnus Heunicke adresserede samfundsøkonomien i sit indlæg og lagde ikke skjul på, at spørgsmålet er en kampplads.

”Det grundlæggende princip er, at udgiften ved at forebygge oversvømmelser ikke må overstige omkostningen ved at lade være. Det betyder jo, at vi forsøger at lave nogle regler, der ikke er en spændetrøje, men trods alt dirigerer pengene derhen, hvor de gør en forskel. Men jeg ved jo godt, at det skaber kæmpedebat, hvordan man laver den udregning,” sagde miljøministeren.

Svært at udlede grundvandet

Klimadirektør i KL Stine Johansen efterlyste faste rammer og retningslinjer, som vil gøre det nemmere for sagsbehandlerne i kommunerne at behandle sager om håndtering af terrænnært grundvand, når lovforslaget er vedtaget. Desuden påpegede hun, at der i dag mangler målinger af det terrænnære grundvands kvalitet, ligesom de eksisterende regler for udledninger i praksis gør det vanskeligt at skille sig af med grundvandet, som man fjerner fra oversvømmelsestruede områder

"I dag er det svært, grænsende til umuligt, at give udledningstilladelser," sagde Stine Johansen, som pegede på, at grundvandsindsatsen kommer til at strække sig over årtier, og at der derfor er tid til at lave nationale målinger og blive klogere.

Miljøministeriet har ifølge Heunicke estimeret investeringsbehovet til grundvandsprojekter på 60-70 milliarder kroner over den næste håndfuld årtier. Dertil kommer trecifrede milliardbeløb til skybrudssikring, som også typisk gennemføres af kommuner og forsyningsselskaber samt enorme investeringer i kystsikring. DANVA fik i 2024 lavet beregninger, der opgør vandselskabernes samlede udgifter til klimatilpasning til cirka 360 milliarder kroner frem mod 2070.

Cirka 450.000 boliger har i dag mindre end 1 meter til grundvandsspejlet i mindst 80 procent af året.