Der skal fremover smides færre to go-kaffekopper i bybilledet i Aarhus, hvis det står til Aarhus Kommune. I samarbejde med caféer og kaffebarer tester kommunen nu et system med pant på genbrugelige kaffekopper.

Der skal fremover smides færre to go-kaffekopper i bybilledet i Aarhus, hvis det står til Aarhus Kommune. I samarbejde med caféer og kaffebarer tester kommunen nu et system med pant på genbrugelige kaffekopper. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

To go-kaffekopper vaskes og genbruges i Aarhus fra i dag

Landets første pantsystem for kaffekopper, der kan genbruges, har onsdag premiere i Aarhus Kommune.

Udgivet: 17/01/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det flyder med engangskaffekopper mange steder i det aarhusianske bybillede. Nu vil kommunen vænne aarhusianerne til at købe et genbrugeligt kaffekrus, når de fremover køber en kop kaffe til at tage med på farten.

Det koster fem kroner ekstra i pant, og man får pengene retur, når kaffekoppen afleveres i en af de 20-25 opstillede automater. Herefter vaskes kopperne og sendes tilbage til de 44 medvirkende caféer og kaffebarer for at blive genbrugt.

Aarhus er det første sted i landet, der afprøver det nye system. Målet er et renere miljø, siger teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang (K).

"Vi finder rigtig mange engangskopper i naturen og i bybilledet, og vi fisker også rigtig mange tusinder op fra åen."

"Hvis folk bruger genbrugskopper i stedet for engangskopper, så sparer det CO2-udledning. Der er også et rengøringselement i det, fordi vi så forhåbentlig vil få færre kopper smidt i naturen," siger Nicolaj Bang.

Engangskaffekopper indeholder både plast og pap. De ender som hovedregel som restaffald på forbrændingsanlæg. De alternative kaffekopper kan derimod bruges igen og igen, og dermed sparer man ifølge rådmanden ressourcer og CO2-forbrug på at fremstille nye.

Forsøget løber over tre år. Hvis tilstrækkeligt mange gør brug af ordningen, kan den ifølge rådmanden blive udvidet til at omfatte andre former for takeaway-emballage.

Der bliver brugt cirka 300 millioner engangskopper og 150 millioner engangsbokse til takeaway om året herhjemme.

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 17/01/2024 - 08:45

Emner: Aarhus Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]