- Foto: Fredensborg Kommune

Kommune opretter ungt læsekorps

Udgivet: 20/12/2023

Del artiklen:

Efter en bevilling på 100.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen opretter Ungfredensborg og Fredensborg Bibliotekerne nu 'Det unge læsekorps', som skal styrke børn og unges læselyst.

Læsekorpset skal bestå af 8-12 unge i alderen 14-18 år, der er nysgerrige på litteratur, og som ønsker at være læsemakker for indskolingselever samt stå for guidet fælleslæsning for elever på mellemtrinnet.

"Glæden ved at læse er utrolig vigtig og derfor en stor gave at give videre til andre. Jeg glæder mig derfor over, at vores unge nu får mulighed for at prøve at formidle god litteratur og læseglæde videre til skolebørn i kommunen," siger Ulla Hardy-Hansen (Fredensborg SocialKonservative), formand for Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.

I 2022 modtog Fredensborg Bibliotekerne midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til projektet BogGlad, hvor der blev oprettet mini-biblioteker på alle kommunens SFO’er. Projektet har vist sig at være en stor succes, og det er udgangspunktet for, at Fredensborg Bibliotekerne ønsker at styrke børn og unges læselyst yderligere.

”Det unge læsekorps” og konceptet udvikles og etableres i samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne, Ungfredensborg, Nivå-Kokkedal På Vej samt SFO’erne i Nivå og Fredensborg.

nannakk

Sidst opdateret: 21/12/2023 - 10:42

Emner: Skole, Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]