KL ser positivt på Mette Frederiksens kommentarer om energidilemmaer fra åbningstalen i Folketinget og de nye anbefalinger til styrkelse af lokal opbakning, som den nationale energikrisestab, Nekst, fremlagde i sidste uge.

Det fortæller Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg og næstformand i KL’s klima- og miljøudvalg.

”Det er meget positivt, at Nekst kommer med anbefalinger til, hvordan man styrker den lokale opbakning. Fordi virkeligheden er jo, at hvis vi skal nå i mål med målsætningen - altså firdoblingen af vedvarende energi på land - og komme op i det tempo, der skal til, så bliver man nødt til at gøre noget”, siger Kenneth Muhs til NB-Kommune.

Han hæfter sig især ved anbefalingen om at få Grøn Pulje på banen tidligere i processen, så naboer til energianlæggene langt tidligere kan få vished for, hvilken økonomisk kompensation de og lokalsamfundet kan se frem til. Det vil begrænse nabomodstand, at spørgsmålet "what's in it for me?" kan besvares mere entydigt, vurderer Kenneth Muhs. Han forventer, at det vil give ”en bedre dialog med borgerne”, hvis kommunerne kan præsentere størrelsen på den lokale gevinst, allerede når lokalplanen lægges frem.

”Vi vil meget gerne have, at man får fremrykket Grøn Pulje - i forhold til udmøntning, i forhold til lokalplan og borgerdialogen,” siger KL-udvalgsnæstformanden.

5.000 kroner ekstra i gennemsnit

Regeringens udspil, ”Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”, præsenteres mandag eftermiddag i Holsted. Op til præsentationen er det kommet frem, at regeringen foreslår at øge den økonomiske kompensation til naboer til vindmøller og solceller med 5.000 kroner i gennemsnit. I dag får naboerne i gennemsnit 9.000 kroner om år skattefrit, skriver Ritzau.

I kommunerne finder mange udvalgsformænd med ansvaret for teknik-, miljø- og klimaområdet det vigtigt at øge kompensationen til lokalsamfundet. I en rundspørge lavet af NB-Kommune svarede 28 ud af de 34 udvalgsformænd ja til spørgsmålet: ’Er det nødvendigt at finde en model, hvor de berørte - herunder også kommunerne - får en bedre kompensation end nu, når der opføres energianlæg’.

”Vi må være ærlige og sige, at det flytter noget, når vi på vores egen pengepung eller i et lokalområde kan se, at der bliver lavet landsbyforskønnelse, eller der bliver sat midler af til, at man kan gøre noget for det lokale forsamlingshus”, siger Kenneth Muhs.

Naturdilemmaet

Statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede i sin tale ved åbningen af det nye folketingsår, at opstillingen af vindmøller på land er gået i stå, og hun antydede, at regeringen har til sinde at lempe for eksempel naturbeskyttelsen i områder, som egner sig til store energiparker, eller ændre på naboers klagemuligheder.

I KL noteres det med tilfredshed, at regeringen har fokus på det dilemma, kommunerne som lokal myndighed står med på energiområdet.

”Nogle steder kan man jo se, at hvis man har et oplagt sted, hvor man generer færrest mulige borgere, så kan der komme en flagermus i vejen. Og vi har i KL bestemt ikke noget imod at der skal være habitater, og dyreliv skal eksistere - og vi skal være meget skånsomme. Men nogle steder kan man jo blive nødt til at tage en afgørelse, hvis vi skal lykkes med hensyn til klimaet,” siger Kenneth Muhs.

Han forudser, at mere fleksible regulatoriske rammer bliver endnu vigtige, når kommunerne i de kommende år skal lave energiparker, hvor stadig højere vindmøller og større solcelleanlæg koncentreres inden for samme areal. Ifølge Ritzau har 19 kommuner udpeget 32 arealer, hvor der er potentiale for denne type energiparker. Selvom der er udpeget 32 potentielle arealer, mener regeringen, at der skal findes mere plads til energiparker. Resultatet kan blive, at energiparkerne kommer til at fylde 1-1,5 procent af Danmarks areal, omtrent svarende til størrelsen på Bornholm.

”De rammevilkår, der er for at løse den opgave, skal også være realistiske. Og vi kan jo se rundt omkring, at når vi skal samle opbakning til nogle af de her meget store VE-anlæg, så vokser modstanden også”, siger Kenneth Muhs.

Målsætningen fra 2022 om at firedoble mængden af vedvarende energi på land i 2030 er kommunerne fuldt ud med på, understreger han. Derfor har KL ingen indvendinger mod anbefalingen fra Nekst om, at kommunerne "forpligtes til at planlægge mere opsætning af sol og vind på land", så længe Folketinget sørger for at tilpasse rammerne hen ad vejen.

”Når vi når til bagkanten af den ambition, så ringer du og spørger mig, ”hvorfor nåede I ikke i mål?" Derfor bliver man nødt til også at kigge på rammerne, og det er positivt, at statsministeren adresserer det her i sin tale. Vi er afhængige af det regulatoriske, men grundlæggende er vi i kommunerne ikke bange for at tage det ansvar”, siger næstformanden for KL's klima- og miljøudvalg.

Omlægning af selskabsskat

En af metoderne til at øge den lokale opbakning er at give kommunerne et stærkere økonomisk incitament. Det kan ske, foreslår Nekst, ved at lade betalingen af selskabsskat følge tilladelsen, så pengene forbliver i kommunen, hvor møllerne eller solpanelerne står – ikke hvor opstillerens selskab har adresse. Nekst foreslår desuden at droppe modregning for provenuet fra jord- og selskabsskat fra VE-anlæg og anbefaler samtidig, at gevinsterne fra VE-anlæg ”holdes separat fra kommunal økonomi, eventuelt med øremærkning, f.eks. inden for naturgenopretning”.

Som KL-repræsentant har Kenneth Muhs ingen kommentarer til denne del af anbefalingerne, der med en ny procedure for selskabsskat vil flytte penge rundt mellem kommunerne.

”Det rammer jo ind i noget meget kompliceret i forhold til, hvordan gevinster og tab er fordelt mellem kommuner”, siger KL-udvalgsnæstformanden il NB-Kommune.

Se forskellen på den grønne i kommunerne via linket herunder.

Interesseorganisationer positionerer sig

I weekendens løb har forskellige interessegrupper reageret på nyheden om regeringens plan for at øge den økonomiske kompensation ved nye VE-anlæg. Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at 15 procent af energianlæggenes årlige produktionsværdi i anlæggets levetid fordeles mellem naboer, lokalsamfund og kommune.

"Naboer bør kompenseres mindst dobbelt så meget som i dag, hvis vi skal fremme den lokale opbakning til vindmøller og solcelleparker. Derfor mener vi, at det er rimeligt, at 15 procent af produktionsværdien går til dem, der bor tættest på energianlæggene. På den måde vil byrder og gevinster i langt højere grad følges ad", siger formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Andelen af de 15 procent, som ikke skal udbetales direkte til naboerne, bør fordeles mellem kommunen og de nærmeste lokalsamfund, og heraf skal halvdelen af beløbet reserveres til kommunen til brug for drift eller anlæg, uden modregning i bloktilskuddet, mener Landdistrikternes Fællesråd. Den anden halvdel foreslås målrettet til en lokal fond, der knyttes til lokalråd i det eller de nærmeste berørte lokalsamfund.

Hos energiselskabernes brancheorganisation, Green Power Denmark advares der imod at skrue for højt op for pengestrømmen til naboer, kommuner og lokalsamfund.

"Vi skal passe på med ikke at gøre det dyrere og mere besværligt at opstille dét, der skal gøre vores energiregning mindre og sikre den grønne omstilling. Ellers rykker udviklingen af sol- og vindenergi til udlandet", siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark, ifølge Ritzau.

FAKTA

De seks anbefalinger fra den nationale energikrisestab - NEKST

1) Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af vedvarende energianlæg på land.

I dag anses de lovpligtige VE-kompensationsordninger som minimumskrav. Opstillere bliver ofte mødt af yderligere krav fra kommunen om gevinster, hvilket kan forsinke processen. Der er derfor behov for et opgør med kommunale særkrav. Der skal være mere gennemsigtighed om lokale gevinster, og kravene til opstillerne skal ensartes.

Tiltaget er målrettet kommunerne og opstillerne.

2) Der skal kun være én betalingsordning til kommunerne.

Det skal sikres, at der kun er én samlet lovpligtig ramme for gevinster til lokalsamfundet og kommunen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der skabes en standardiseret model for VE-opstillernes bidrag til kommunerne for at sikre transparens for både borgere og VE-opstillere. Ordningen skal indrettes fleksibelt, bl.a. skal kommunerne have et råderum til at fordele midlerne lokalt. For at sikre tempo i VE-udbygningen skal rammerne for lokal opbakning undgå kompleksitet. Det vigtige er, at de økonomiske gevinster ensrettes

Tiltaget er målrettet kommunerne.

3) Fremrykning af Grøn pulje.

Grøn pulje forvaltes kommunalt til lokale projekter efter ansøgning fra lokalbefolkningen, men da gevinsterne tidsmæssigt kommer på bagkant af anlægsprocessen, virker puljen ikke fuldt ud efter hensigten. For at sikre lokalbefolkningens opbakning til VE-udbygningen skal Grøn pulje fremrykkes, så de lokale gevinster fra puljen præsenteres samtidig med lokalplanen for nye VE-anlæg.

Tiltaget er målrettet kommunerne. NEKST-arbejdsgruppen undersøger samtidig, hvordan en fremrykning af Grøn pulje kan anvendes i praksis af lokalsamfundet.

4) Øget økonomisk incitament for opstilling af VE

For at sikre, at gevinsterne forbliver i de kommuner, som opstiller sol og vind på land, skal der ikke være modregning for provenu fra jord- og selskabsskat fra VE-anlæg. Indtægter fra selskabsskat bør ligeledes tilgå den kommune, som huser solceller og vindmøller. I dag kan reglerne indebære, at kommuner med store energianlæg ikke får del i selskabsskatten herfra. Det kan være, når VE-anlægget er ejet af et selskab, som er registreret i en anden kommune og ikke har beskæftigede personer på energianlæggets adresse. Selskabsskatten skal derfor følge tilladelsen og blive i kommunen, hvor VE opstilles – ikke hvor opstilleren har hjemme. Derudover bør gevinsterne fra VE-anlæg holdes separat fra kommunal økonomi, eventuelt med øremærkning, f.eks. inden for naturgenopretning.

Tiltaget er målrettet kommunerne.

5) Kommunal aftale om VE-forpligtelse

Der er behov for, at kommunerne forpligtes til at planlægge mere opsætning af sol og vind på land for at nå den tilstrækkelige udbygning.

Tiltaget er målrettet kommunerne.

6) Frivillig, aftalebaseret salg af elektricitet til VE-anlæg skal muliggøres

Det skal være muligt for en VE-opstiller frivilligt at tilbyde aftalebaseret salg af elektricitet til naboer til sol og vind på land. Det kræver en undtagelsesbestemmelse i Elforsyningslovens leveringspligt.

Tiltaget er målrettet naboer til VE-anlæg.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.