Pengene fra Grøn Pulje skal hurtigere ud til lokalbefolkningen, kommunerne skal sikres selskabsskat fra energiselskaberne, og særkrav fra kommunerne skal være fortid.

Det er nogle af de nye anbefalinger, som en arbejdsgruppe i NEKST – den nationale energikrisestab, som regeringen oprettede efter valget - onsdag har offentliggjort. Formålet er at sætte fart på opstillingen af vindmøller og solcelleanlæg i kommunerne.

Mange kommunalbestyrelser efterspørger ændringer, som sikrer kommuner og beboere nær nye solcelle- og vindmølleparker bedre kompensation end i dag, viser en rundspørge NB-Kommune har gennemført i september og oktober.

28 ud af de 34 udvalgsformænd, der har besvaret rundspørgen, mener, at "det er nødvendigt at finde en model, hvor de berørte - herunder også kommunerne - får en bedre kompensation end nu, når der opføres energianlæg"?

To udvalgsformænd svarer nej til spørgsmålet, mens fire har svaret "ved ikke".

Forpligtelse til flere sol- og vindanlæg

En forbedret kompensation kan blive suppleret af et modkrav. En af de seks delanbefalinger fra NEKST består i at forpligte kommunerne til at hæve ambitionsniveauet.

”Der er behov for, at kommunerne forpligtes til at planlægge mere opsætning af sol og vind på land for at nå den tilstrækkelige udbygning,” står der kortfattet om anbefalingen.

De øvrige punkter er beskrevet med lidt flere ord, heriblandt forslaget til, hvordan kommunerne får et stærkere økonomisk incitament. NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at provenuet fra jord og selskabsskatter fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg) ikke skal modregnes, ligesom selskabsskatten skal sikres de kommuner, hvor der bliver opsat solceller og vindmøller.

”I dag kan reglerne indebære, at kommuner med store energianlæg ikke får del i selskabsskatten herfra," skriver NEKST om en eksisterende problematik.

"Det kan være, når VE-anlægget er ejet af et selskab, som er registreret i en anden kommune og ikke har beskæftigede personer på energianlæggets adresse. Selskabsskatten skal derfor følge tilladelsen og blive i kommunen, hvor VE opstilles – ikke hvor opstilleren har hjemme. Derudover bør gevinsterne fra VE-anlæg holdes separat fra kommunal økonomi, eventuelt med øremærkning, f.eks. inden for naturgenopretning.”

Fremrykning af lokale gevinster

Desuden foreslår NEKST at omlægge principperne for Grøn Pulje. NEKST vurderer, at puljen i dag ikke virker fuldt ud efter hensigten, ”da gevinsterne tidsmæssigt kommer på bagkant af anlægsprocessen”.

”For at sikre lokalbefolkningens opbakning til VE-udbygningen skal Grøn pulje fremrykkes, så de lokale gevinster fra puljen præsenteres samtidig med lokalplanen for nye VE-anlæg,” skriver arbejdsgruppen.

Anbefalingerne rummer også forslag om at standardisere betalingsordningen til kommunerne og om at tage et opgør med kommunale særkrav til lokale gevinster.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) lover at bruge anbefalingerne i det videre i folketingsarbejde.

”Jeg er helt enig i, at vi skal skrue op for tempoet og gøre det mere attraktivt for lokalsamfundene at lægge areal til vedvarende energi på land. Vi tager delanbefalingerne med i arbejdet med i regeringens kommende større udspil, selvom Nekst ikke kan løse alle problemerne, så bidrager de til at skal styrke rammer for at firedoble produktionen af vedvarende energi”, siger han i en nyhed på ministeriets hjemmeside.

FAKTA

De seks anbefalinger fra den nationale energikrisestab - NEKST

1) Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af vedvarende energianlæg på land.

I dag anses de lovpligtige VE-kompensationsordninger som minimumskrav. Opstillere bliver ofte mødt af yderligere krav fra kommunen om gevinster, hvilket kan forsinke processen. Der er derfor behov for et opgør med kommunale særkrav. Der skal være mere gennemsigtighed om lokale gevinster, og kravene til opstillerne skal ensartes.

Tiltaget er målrettet kommunerne og opstillerne.

2) Der skal kun være én betalingsordning til kommunerne.

Det skal sikres, at der kun er én samlet lovpligtig ramme for gevinster til lokalsamfundet og kommunen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der skabes en standardiseret model for VE-opstillernes bidrag til kommunerne for at sikre transparens for både borgere og VE-opstillere. Ordningen skal indrettes fleksibelt, bl.a. skal kommunerne have et råderum til at fordele midlerne lokalt. For at sikre tempo i VE-udbygningen skal rammerne for lokal opbakning undgå kompleksitet. Det vigtige er, at de økonomiske gevinster ensrettes.

Tiltaget er målrettet kommunerne.

3) Fremrykning af Grøn pulje.

Grøn pulje forvaltes kommunalt til lokale projekter efter ansøgning fra lokalbefolkningen, men da gevinsterne tidsmæssigt kommer på bagkant af anlægsprocessen, virker puljen ikke fuldt ud efter hensigten. For at sikre lokalbefolkningens opbakning til VE-udbygningen skal Grøn pulje fremrykkes, så de lokale gevinster fra puljen præsenteres samtidig med lokalplanen for nye VE-anlæg.

Tiltaget er målrettet kommunerne. NEKST-arbejdsgruppen undersøger samtidig, hvordan en fremrykning af Grøn pulje kan anvendes i praksis af lokalsamfundet.

4) Øget økonomisk incitament for opstilling af VE

For at sikre, at gevinsterne forbliver i de kommuner, som opstiller sol og vind på land, skal der ikke være modregning for provenu fra jord- og selskabsskat fra VE-anlæg. Indtægter fra selskabsskat bør ligeledes tilgå den kommune, som huser solceller og vindmøller. I dag kan reglerne indebære, at kommuner med store energianlæg ikke får del i selskabsskatten herfra. Det kan være, når VE-anlægget er ejet af et selskab, som er registreret i en anden kommune og ikke har beskæftigede personer på energianlæggets adresse. Selskabsskatten skal derfor følge tilladelsen og blive i kommunen, hvor VE opstilles – ikke hvor opstilleren har hjemme. Derudover bør gevinsterne fra VE-anlæg holdes separat fra kommunal økonomi, eventuelt med øremærkning, f.eks. inden for naturgenopretning.

Tiltaget er målrettet kommunerne.

5) Kommunal aftale om VE-forpligtelse.

Der er behov for, at kommunerne forpligtes til at planlægge mere opsætning af sol og vind på land for at nå den tilstrækkelige udbygning.

Tiltaget er målrettet kommunerne.

6) Frivillig, aftalebaseret salg af elektricitet til VE-anlæg skal muliggøres.

Det skal være muligt for en VE-opstiller frivilligt at tilbyde aftalebaseret salg af elektricitet til naboer til sol og vind på land. Det kræver en undtagelsesbestemmelse i Elforsyningslovens leveringspligt.

Tiltaget er målrettet naboer til VE-anlæg.

Derudover har NEKST afleveret to bud på ”afgørende tiltag, som anbefales igangsat om lokalopbakning”, som det hedder:

1) Tidlig og hensigtsmæssig inddragelse af lokalbefolkningen.

NEKST udvikler materiale (f.eks. vejledninger, ansøgningsskabeloner og eksempelsamlinger), der skal sikre god lokal inddragelse tidligt i processen for kommende VE-projekter. Hensigten er at hjælpe VE-opstillere med den bedst mulige inddragelse af lokalbefolkningen tidligt i deres projekter, f.eks. med borgermøder og dialog, som ofte er væsentlige for VE-projekternes etablering og hastighed. Tiltaget er målrettet den bredere opbakning i befolkningen.

2) Myter om sol- og vindanlæg skal aflives, og de gode eksempler på, hvordan natur og vedvarende energi kan spille sammen, skal frem.

· Forperson: Nana Bule, operating advisor, Goldman Sachs, Bestyrelsesmedlem Novo Nordisk Fonden, Energinet, Arla mm., formand for DI's Udvalg for Klima og Grøn Omstilling, Formand for regeringens digitaliseringsråd.

· Henrik Andersen, adm. direktør, Vestas

· Jens Rasmussen, CEO Eurowind Energy

· Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy

· Kamilla Thingvad, fhv. direktør Green Power Denmark

· Flemming Juel-Nielsen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune

· Lisbeth Errboe Svendsen, afdelingsleder, NIRAS

· Bo Øksnebjerg, CEO, WWF

· Stine Grenaa Jensen, VP, Energinet

· Peder Lundquist, CEO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Gruppens opdrag er at komme med anbefalinger til:

1) hurtigere processer,

2) sammenspil mellem VE-myndigheder

3) lokal opbakning

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.