Mathilde Hjort Bressum, der er politisk ordfører for Venstre i Aarhus byråd, foreslår, at kommunen arrangerer en årlig tilbagevendende festival med fokus på sex.

Mathilde Hjort Bressum, der er politisk ordfører for Venstre i Aarhus byråd, foreslår, at kommunen arrangerer en årlig tilbagevendende festival med fokus på sex. - Foto: Aarhus Kommune

V-forslag i Aarhus: Vi skal have en sexfestival

Venstre i Aarhus byråd stiller forslag frem mod budgetforhandlingerne om at etablere en festival, der skal sætte fokus på seksuel sundhed, trivsel og grænseoverskridende adfærd.

Udgivet: 12/09/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

"Sexfestival lyder måske i virkeligheden lidt vildt, men det hedder den for at skulle fange folks opmærksomhed."

Det fortæller byrådsmedlem i Aarhus Mathilde Hjort Bressum (V) til Århus Stiftstidende.

Hun står bag et forslag om at arrangere en årlig festival ved navn 'Sexet Aarhus'.

Forslaget vil koste en million kroner det første år og herefter 1,5 millioner kroner årligt at realisere, og det bliver stillet i forbindelse med budgetforhandlinger, hvor der ellers skal spares i kommunen.

"Der skal være faglige arrangementer, musik, samtalesaloner med relevante fagpersoner, som kan nedbryde tabuer om seksuel sundhed. Der kan også være pop-up stationer, hvor man har mulighed for at tage en gratis klamydiatest og stille spørgsmål om køn, krop og prævention," siger Mathilde Hjort Bressum til Århus Stiftstidende.

Læs også:
Nyt ungeråd skal gøre Aarhus til en sexet by

Og selvom kommunen i 2024-budgettet skal finde besparelser, mener hun, at det giver rigtig god mening at have en sådan festival i byen:

"Fordi det er et behov, der i lang tid er blevet underprioriteret. Tal fra Børnetelefonen viser, at 40.000 opkald sidste år handlede om krop og seksuel praksis. Måske er det på tide, at vi tager seksuel sundhed mere alvorligt."

"Flere og flere unge får det dårligt, og et af vores syv vilde problemer i Aarhus er unges mistrivsel. Det er lige så vigtigt at tale om seksuel sundhed, som det er at tale om plejehjem og folkeskoler," siger Mathilde Hjort Bressum til Århus Stiftstidende.

Sidst opdateret: 12/09/2023 - 10:25

Emner: Aarhus Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]