
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Udlån af lydbøger stiger fortsat
Udgivet: 08/08/2023
Danskernes interesse for at låne lydbøger stiger igen efter rekordåret i 2021.
Ifølge tal fra den digitale bibliotekstjeneste Ereolen, hvor danskere gratis kan låne et udvalg af e- og lydbøger, er der i første halvår af 2023 samlet hentet mere end tre mio. lydbøger, helt præcist 3,05 mio. Det skriver Media Watch.
Det er en tilvækst på lidt mere end 22 procent siden samme periode sidste år. Og i historisk perspektiv er det en stigning på 122 procent siden 2019. Det viser en gennemgang af udlånet, som MediaWatch har foretaget.
Udlån af e-bøger overgår er knap så høj som lydbøgerne. I første halvår er der foretaget 1,6 millioner udlån, men det overgår ikke 2019 - under corona-nedlukningen - hvor der blev udlånt 1,8 millioner e-bøger.
Det samlede udlån løber derfor op på 4,64 millioner udlån i årets første seks måneder - og det er en stigning på 669.751 enheder i forhold til samme periode af 2022 og en ny rekord for bibliotekstjenesten, skriver Media Watch.
jornns
Sidst opdateret: 07/08/2023 - 12:35
Emner: Biblioteker







































