- Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Politikerspørgsmål koster kommune en million om året

Udgivet: 04/08/2023

Del artiklen:

Når politikerne i byrådet i Aarhus har en forespørgsel om et givent emne til forvaltningen har embedsværket ti dage til, at spørgsmålet skal være besvaret.

Ordningen bliver især brugt af de mindre partier, som har få ressourcer og ikke har tunge politiske poster med en masse embedsmænd under sig. Det skriver Århus Stiftstidende.

Kommunen har nu beregnet på omkostningerne målt i tidsforbrug for en forespørgsel, og den koster i gennemsnit 10.800 kroner i den undersøgte periode. Samlet over et kalenderår løber udgifterne op i over en million kroner.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jasmine Søgaard, er tilfreds med at få tallene frem i lyset:

"For så tænker man sig forhåbentlig lige en ekstra gang om, inden man stiller en 10-dages forespørgsel. Det skal dog også siges, at det er et vigtigt demokratisk værktøj, der giver byrådsmedlemmerne indsigt i komplicerede sager," siger Jasmine Søgaard til Århus Stiftstidende.

Ressourceforbruget til 10-dages forespørgsler vil blive diskuteret på et møde i byrådets gruppeformandskreds her efter sommerferien.

jornns

Sidst opdateret: 03/08/2023 - 12:29

Emner: Aarhus Kommune, Demokrati

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]