Økonomiudvalget i Aalborg byråd vil tage sagen om rådmand Nuuradiin Husseins (S) mulige utidige indblanding i en anbringelsessag.

Økonomiudvalget i Aalborg byråd vil tage sagen om rådmand Nuuradiin Husseins (S) mulige utidige indblanding i en anbringelsessag. - Foto: Lars Horn/Baghuset / Aalborg Kommune

Økonomiudvalg lader rådmand slippe for yderligere undersøgelser

Rådmand i Aalborg Kommune slipper for yderligere granskning efter en intern juridisk undersøgelse af Nuuradiin Hussein i forbindelse med hans indblanding i en anbringelsessag. Økonomiudvalget har sat et punktum i sagen.

Udgivet: 13/06/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Så er den sag lukket.

I Aalborg Kommune har der de seneste måneder verseret en principiel sag om, hvorvidt Nuuradiin Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd, har brudt loven.

Sagen handler i korte træk om, at rådmanden har bedt forvaltningen om at fjerne en socialrådgiver fra en specifik børnesag. Og det er en involvering i sagen, som kommunens egne jurister vurderer, ligger i en gråzone i forhold til, hvad der er lovligt for en rådmand.

Læs også:
Rådmand får kritik af eksperter for at blande sig i følsom sag

Medlemmerne af kommunens Økonomiudvalget har på et møde i går, mandag, besluttet, at der ikke skal granskes mere i sagen med Nuuradiin Hussein. Det skriver Nordjyske.

Rådmand for Børn og Unge i Aalborg, Morten Thiessen (K), forklarer

"Det er en kompliceret sag, fordi den er foregået i en gråzone af en vis størrelse, og selv om det ikke er forvaltningsmæssigt uinteressant at få en afklaring, tror jeg ikke, at det gavner Aalborg Kommune at komme mere i pressen for at lave mærkelige ting," siger Morten Thiessen til Nordjyske.

Per Clausen (EL), rådmand for Klima og Miljø, er også klar til at lukke sagen her. Han mener, at der nu er sendt et klart signal til Nuuradiin Hussein.

"Hvis du spørger, om den måde, som Nuuradiin har ageret på i den her situation, passer med de principper, vi har vedtaget, så mener jeg ikke, det er tilfældet. Men nu har vi slået fast, at det ikke er sådan, vi gør det i Aalborg Kommune," siger Per Clausen til Nordjyske.

Nuuradiin Hussein er ifølge avisen tilfreds med resultatet efter Økonomiudvalgets møde og glæder sig til at komme videre med det politiske arbejde.

Sidst opdateret: 13/06/2023 - 11:07

Emner: Jura, Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]