- Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Aalborg skifter venskabsby: Dropper Rusland og vælger ukrainsk by

Udgivet: 01/06/2023

Del artiklen:

Sidste år droppede Aalborg Kommune samarbejdet med den russiske by Rushkin efter 51 år på grund af krigen i Ukraine. Nu er den ukrainske by Mykolajiv tilføjet til Aalborgs liste over venskabsbyer.

Det skriver TV2 Nord.

Det var borgmesteren i den ukrainske by, Oleksandra Sjenkevytja, som fredag underskrev aftalen mellem de to byer.

"Jeg er sikker på, at vi efter vores sejr (i krigen mod Rusland, red.) sammen med Aalborg vil kunne gennemføre mange fælles projekter og etablere stærke venskabelige bånd mellem vores uddannelsesinstitutioner og ungdomshuse," skriver Oleksandra Sjenkevytja på beskedtjenesten Telegram, ifølge Berlingske.

Aftalen er blevet arrangeret, efter den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhajlo Vydojnyk, henvendte sig til Aalborg Kommune og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) på vegne af Mykolajivs borgmester.

Aalborg Kommune er den kommune i landet med flest venskabsbyer.

nannakk

Sidst opdateret: 31/05/2023 - 13:16

Emner: Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]