
Sådan så det ud, da regeringen og KL i 2019 præsenterede en økonomiaftale for 2020. Siden dengang er kommunernes reelle økonomiske rammer skrumpet markant, hvilket harmonerer dårligt med regeringens fortælling om, at man holder hånden under velfærden. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kommunerne har reelt set fem milliarder mindre til velfærd end i 2018
Siden 2018 er kommunernes velfærdsbudgetter blevet udhulet markant, når man tager højde for demografi, udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde samt pris- og lønudviklingen.
Udgivet: 25/05/2023
De kommunale budgetter for 2023 rummer i alt fem milliarder kroner mindre til velfærd på almenområdet end budgetterne i 2018.
Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, som har sammenholdt løftet af servicerammen i de seneste fem års økonomiaftaler med kommunernes stigende udgifter til demografi, det specialiserede socialområde og fejlskøn fra PL-regulering (fastpris-beregning).
Dermed harmonerer de faktiske tal for kommunernes økonomi dårligt med regeringens fortælling om, at man holder hånden under velfærden i kommunerne.
Det er især 2022, der har ramt kommunernes økonomi hårdt, hvor kommunerne fik et tilbageslag på 1,9 milliarder kroner fra manglende PL-regulering, mens udgifterne til det specialiserede socialområde steg med samlet set 1,8 milliarder kroner.
Siden 2018 er kommunernes serviceramme i alt blevet løftet med 7,1 milliarder kroner ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Samtidig er de skønnede udgifter som følge af, at der er kommet flere børn og ældre steget med cirka 5,25 milliarder kroner.
Dermed skulle man umiddelbart tro, at kommunerne samlet set har kunnet dækket demografien og samtidig haft penge tilovers til at løfte udvalgte velfærdsområder, som regeringen gentagne gange har brystet sig af.
Men den forestilling trak det såkaldte ekspertudvalg på socialområdet med Torben Tranæs i spidsen for alvor tæppet væk under for et par uger siden. Her viste de sort på hvidt, at udgifterne til det specialiserede socialområde samlet set er steget med 4,7 milliarder kroner fra 2018 til 2022. Mens intet tyder på, at den udvikling stopper i løbet af 2023, så betyder det, at den samlede udgiftsvækst kan være i nærheden af seks milliarder kroner over fem år.
Oveni det kommer, at kommunerne i alt har mistet cirka 1,2 milliarder kroner fra manglende PL-regulering siden 2018.
Dermed er facit, at kommunernes reelle økonomiske rammer er mindsket med omtrent 5,2 milliarder kroner siden 2018, hvoraf langt størstedelen af faldet er sket de seneste to år.
Uoverensstemmelsen mellem det tal og regeringens fortælling om den kommunale økonomi har fået flere borgmestre til at kræve, at regeringen skal tage ejerskab for den manglende kompensation til PL og det specialiserede socialområde.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
2022 ramte særligt hårdt
Ser man i stedet på den årlige udvikling i kommunernes økonomi på almenområdet, så viser tallene, at både 2019 og 2020 faktisk var relativt gunstige år for kommunernes økonomi. Det skyldtes dels en mere beskeden vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde, dels en overkompensation fra PL, som endte lavere end skønnet i midtvejsreguleringen.
Siden det har kommunerne hvert år oplevet en reel minusvækst, og alt tyder på, at det vil ramme kommunerne igen i år.
2022 var særligt hård for kommunerne, hvor man både havde et markant tab på PL-fejlskønnet, en stor stigning i udgifterne til det specialiserede socialområde og en skønnet stigende udgift som følge af demografien. I alt havde kommunerne et reelt minus på omtrent 3,6 milliarder kroner i 2022 alene, som alt andet lige trækkes varigt med i de efterfølgende år.
NB-Økonomi har forsøgt at få en kommentar til tallene fra finansminister Nicolai Wammen (S). Han oplyser gennem finansministeriets presseafdeling, at han ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger.
FAKTA - Sådan har vi gjort:
Fra alle økonomiaftaler siden 2019 har vi fundet det årlige løft af kommunernes serviceramme. Vi har opgjort løftet som det faktiske løft, og har dermed ikke medregnet midler frigivet fra eventuelle omprioriteringsbidrag, konsulentbesparelser eller andet, som kommunerne selv har skullet finde pengene til.
Derefter har vi fra et svar fra finansministeren til Folketinget taget den årlige udvikling i kommunernes skønnede ekstraudgifter som følge af den demografiske udvikling. Svaret kan læses her.
De stigende udgifter til det specialiserede socialområde er opgjort fra ekspertudvalget på socialområdets delrapport 1, hvor vi har brugt tal fra både hovedrapporten og det medfølgende bilagsmateriale. Udgifterne er opgjort som udgifterne på både voksen- og børneområdet. For 2023 har vi beregnet udgiftsvæksten som et gennemsnit af den årlige udgiftsvækst fra 2019 til 2022, fordi regnskabstallene for 2023 i sagens natur endnu ikke er kendt.
Fejlskøn fra PL har vi fået fra Finansministeriet, der har opgjort den årlige afvigelse mellem PL-skøn fra midtvejsregulering og den endelige kommunale PL i procentpoint. Herefter har vi ganget afvigelsen i procentpoint med den samlede serviceramme i det givne år for at finde afvigelsen i millioner kroner.
Til sidst har vi summeret de øgede udgifter til demografi, de øgede udgifter til det specialiserede socialområde og resultatet fra PL-afvigelsen og fratrukket det fra løftet af servicerammen for at finde den samlede total.
Sidst opdateret: 25/05/2023 - 09:22
Temaer: Kommuneøkonomi, Økonomiaftale
Emner: Økonomi













































