Kommuner med byer under 4.000 indbyggere, eller byer placeret i åbent land, kan ansøge om midler fra landsbyfornyelsesrammen til nedrivning og istandsættelse af boliger, nedrivning af udtjente private erhvervsbygninger, istandsættelse af forsamlingshuse, genhusning og kondemnering.

Puljen kom første gang på finansloven i 2014, og udgjorde dengang 200 mio. kr. (2014-priser). I 2022 lå den på 205 mio. kr. i 2022-priser. Hvis kommunerne ikke bruger pengene, kan de dog overføres til det kommende år, og kommunerne kan også overføre mellem hinanden, hvis de ikke får brugt hele puljen. Det skriver NB-Økonomi.

Udgangspunktet var dengang, man indførte puljen, at kommunerne ville få 60 procent refusion for projekter til landsbyfornyelse. Staten ville således afholde 60 procent af udgifterne og kommunen de sidste 40. Refusionssatsen har dog ændret sig gennem årene.

I perioden fra 1. juli 2016 til 1. marts 2019 var den statslige refusion forhøjet til 70 procent. I perioden januar 2021 til den 31. december 2022, var den statslige refusion forhøjet til 80 procent.

Kortet herunder viser altså ikke kommunernes samlede udgifter til landsbyfornyelse blot statens andel af udgifterne. Det vil sige kommunernes samlede tilskud fra staten.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kommunerne der i 2022 har kunnet søge om del af rammen er: Assens, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Randers, Rebild, Ringsted, Samsø, Silkeborg, Skive, Slagelse, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg.