81 kommuner har brugt færre penge pr. ældre i 2022

Langt de fleste kommuner har brugt færre penge på ældrepleje pr. borger over 75 år i 2022 sammenlignet med året før. Kun 17 kommuner har brugt flere. Det viser nye regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Udgivet: 01/05/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Kommunerne har i gennemsnit brugt 2.859 kroner mindre på ældrepleje pr. indbygger i aldersgruppen 75+ i 2022, end de gjorde i 2021.

Det viser nye regnskabstal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort fredag i sidste uge, skriver NB-Økonomi.

Tallene er interessante, fordi regeringen hævder, at kommunerne får flere penge til ældre og børn - den såkaldte demografi. Men det afhænger af, hvordan man opgør tallene.

I 2021 brugte kommunerne for eksempel 51,01 mia. kr. på hele ældreområdet. Det tal var 51,95 mia. kr. i 2022, når der korrigeret for inflation. Men deler man de tal med antallet af ældre fra 75 år og op, så brugte kommunerne i gennemsnit 94.639 kr. pr. ældre i aldersgruppen i 2021, hvilket falder til 91.780 kr. pr. ældre i 2022. Forskellen bliver dermed et fald på 2.859 kr. i gennemsnit.

Men der er stor forskel på, hvor stort et fald de enkelte kommuner har oplevet. Tager man til Odder Kommune, har man bruget 13.610 kr. mindre pr. ældre borger i 2022 sammenlignet med 2021. Det skyldes, at man både har sparet på det samlede beløb, man bruger pr. ældre, og at antallet af ældre over 75 år er steget i perioden.

Rejser man længere nordpå til Hjørring Kommune, har man kun brugt 216 kr. mindre pr. ældre fra 2021 til 2022. Det skyldes, at man har hævet den samlede udgift til de ældre, hvor aldersgruppen fra 75 og op også er steget.

(Artiklen fortsætter under kort)

Stor forskel på, hvor meget kommuner bruger på ældre

Der er generelt stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger pr. ældre over 75 år. I hovedstadsområdet er der mange kommuner, der bruger over 100.000 kr. pr. ældre i aldersgruppen. I den modsatte ende er der kommuner som Ishøj og Stevns, der bruger mellem 73.000 og 75.000 kr. pr. ældre.

64 kommuner bruger under gennemsnittet på 91.780 kr.

Sidst opdateret: 01/05/2023 - 09:18

Emner: Regnskab

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]