- Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Her går det godt: Kommunaldirektøren giver kage

Udgivet: 25/04/2023

Del artiklen:

I Holstebro Kommune er kommunaldirektøren en stolt mand. Antallet af borgere har nemlig i den seneste optælling passeret 59.000 borgere, og derfor sætter han rådhusets køkken i gang med en særlig opgave:

"Vi vil gerne fortælle borgerne, at det går godt, så der er kage til dem, der kommer forbi. Vi har vores kantine til at bage, efterhånden som folk kommer, og så har vi også nogle erfaringer fra sidst, vi fejrede det - da vi blev 58.000 indbyggere. Der var nok 300-400 mennesker dengang, siger kommunaldirektør Lars Møller til Dagbladet Holstebro-Struer.

Det her i dag, tirsdag, i løbet af eftermiddagen at kommunen uddeler kage i Rådhushallen i Holstebro og på bibliotekerne i Vinderup og Ulfborg.

Lars Møller afviser, at der mellem kommunerne er kamp om at få flest nye borgere:

"Nej, men vi vil jo gerne have fremgang. Fremgang i befolkningstallet gør tingene lettere. I de kommuner, hvor der er tilbagegang, er der udfordringer med skolelukninger og effektiviseringer. Vi har en interesse i at vækste, for det giver investeringer både fra dem, der bygger huse, og dem, der driver virksomheder," siger Lars Møller til Dagbladet.

De sidste 12 måneder er der kommet 475 flere borgere til Holstebro Kommune. Det er noget mere end den gennemsnitlige tilgang de seneste ti år, hvor væksten har været på cirka 181 årligt.

jornns

Sidst opdateret: 25/04/2023 - 09:32

Emner: Holstebro Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]