Dansk Erhverv nedsatte i januar 2022 Velfærdsrådet med 33 aktører fra velfærdens maskinrum. Rådet består blandt andre politikere fra kommuner og regioner, civilsamfundsaktører, brugerorganisationer, offentlige ledere, pensions- og forsikringsselskaber samt private sundheds- og velfærdsleverandører. Se listen over rådets medlemmer nederst i artiklen.

Rådet, der har både borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K) og tidligere overborgmester i Københavns Kommune Jens Kramer Mikkelsen (S) som formænd, har brugt godt et år på at lægge skinnerne til, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer et bedre sted hen end i dag - og med de udfordringer der er fremover.

Og i dag mandag - efter mere end et års arbejde - kan Velfærdsrådet så komme med sit bud på anbefalinger, som politikerne kan gå videre med. Det drejer sig om i alt 12 anbefalinger inden for de tre fokusområder:

Sundhed og forebyggelse

Medarbejdere inden for velfærdssektorerne

Ældre- og socialområderne

Præsentationen hos Dansk Erhverv mandag formiddag havde formandsskabet og flere medlemmer af rådet til stede, for at præsentere analysen.

Især problematikken med ældreplejen, der er udfordret i forhold til mangel på arbejdskraft, blev det store tema. Her blev det gentaget igen og igen fra både ældreminister Mette Kierkgaard (M) og medlemmer af Velfærdsrådet, at der er behov for et styrket partnerskab mellem kommuner, de private organisationer og civilsamfundet - sidstnævnte i form af nærmiljøet, organisationer og familie.

Hertil sagde ældreministeren blandt andet, at ældreområdet skal frisættes i langt højere grad, end det er i dag:

"Der er tre ben i frisættelsen af ældresektoren. Det er borgeren, medarbejderen og det lokale ansvar. Tættest på borgeren er det lokale netværk og familie. Offentlige, private, civilsamfundet skal danne et partnerskab. Vi har lanceret initiativet om åbne brugerbestyrelser. De skal åbne plejehjem ved hjælp af private kræfter. Hegnene skal fjernes mellem de tre ben," sagde ældreminister Mette Kierkgaard.

Torben Hollmann, chef for sundhed og ældre i Næstved Kommune og tidligere sektorformand i FOA, har været med i Velfærdsrådets panel. Han er ikke i tvivl om, at netop et partnerskab mellem kommunerne, det private og nærmiljøet skal være en stor del af sektorens fremtid for at kunne bevare et velfungerende velfærdssamfund:

"Ældreplejen skal udvikles i retning af et partnerskab. Det er et fællesskab, så nærvær og omsorg ikke bliver skåret væk. Vi kan som kommune med rekrutteringsudfordringerne ikke bede vores sosu-medarbejdere om at handle ind eller yde andre bløde opgaver. Her skal nærområdet hjælpe med at passe på den ældre. Det er simpelthen ting, som kommunen ikke længere kan håndtere. De faglærte sosuer skal holde sig til de opgaver, der er fagspecifikke," sagde Torben Hollmann ved Velfærdsrådets præsentation hos Dansk Erhverv mandag formiddag.

De 12 anbefalinger fra Velfærdsrådet:

1. Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer

Velfærdsrådet anbefaler, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for mennesker med komplekse problemer styrkes på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet med de rette økonomiske incitamenter og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer mere fokus på at finde den rette hjælp til rette tid med inddragelse af borgerens egne perspektiver og medarbejdernes faglighed.

2. Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer

Velfærdsrådet anbefaler, at der skabes gode rammer for, at civilsamfundet kan bidrage til at løse velfærdsudfordringerne. Det gælder organisatorisk i form af bedre samarbejde med fx kommuner og regioner. Der skal desuden findes en finansieringsmodel, der sikrer en langsigtet finansiering af civilsamfundet på social- og sundhedsområdet, hvor en transparent proces underbygger en varig og stabil drift og indsats med rum til udvikling – i modsætning til kortsigtet, usikker puljefinansiering fra hus til hus.

3. Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov

Velfærdsrådet anbefaler en revision af velfærdsuddannelserne med det formål at sikre en tæt sammenhæng mellem uddannelserne og det, som arbejdsgiverne – fra alle sektorer – efterspørger af kompetencer gennem en tæt kobling til praksis. Desuden bør revisionen tage højde for, hvordan uddannelserne kan blive mere attraktive for kommende studerende at vælge. Endelig bør revisionen forholde sig til, hvordan videreuddannelse ikke fører medarbejderne væk fra borgernære opgaver, men lader specialisten forblive i kontakt med borgerne/patienterne.

4. Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne

Velfærdsrådet anbefaler, at arbejdspladserne bør kunne tilbyde både fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne og ikke mindst understøtte, at medarbejdere med de rette kompetencer løser de rette opgaver. Det kan ske med større fleksibilitet, frihed og indflydelse på vagtplanlægningen og arbejdsvilkår gennem hele arbejdslivet.

5. Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer

Velfærdsrådet ønsker en lettere vej for medarbejdere, der ikke nødvendigvis har formelle papirer på deres kompetencer, ved i højere grad at anerkende praksiserfaring i stil med mesterlære, når der skal laves uddannelsesforløb. Der skal foretages et eftersyn af, i hvilken grad og på hvilke faglige områder praksiserfaring og anciennitet kan kvalificere til formelle kompetencer med merit. Velfærdsrådet har noteret sig Reformkommissionens anbefalinger om samme problemkompleks og bakker op om disse.

6. Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver

Velfærdsrådet anbefaler, at der mere systematisk arbejdes med samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, så ledere og medarbejdere drøfter faggrænserne og opgavedeling fordomsfrit og med udgangspunkt i at skabe løbende revision af de eksisterende faggrænser til gavn for en mere effektiv opgaveløsning. Samtidig skal det sikres, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne.

7. Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne

Der skal foretages et servicetjek af velfærdsinstitutioners rammer for at tilbyde skræddersyede velfærdsløsninger til borgerne - inden for rammerne af kvalitets-, tilsyns- og ledelsesmodellerne. Kan plejehjemmet levere mad til lokalområdet, eller kan der leveres praktisk hjælp udenfor plejehjemmet – uden at det skal ske til hele kommunen? Kan flere offentlige velfærdsinstitutioner få en klar profil, så borgerne kan vælge mellem flere forskellige offentlige og private tilbud?

8. Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer

Kommunernes og regionernes incitamenter skal i højere grad benytte sig af logikkerne fra sociale investeringer, så det kan betale sig at investere i forebyggelse og den enkelte borgers sundhed og trivsel. Det skal være muligt at tænke mere helhedsorienteret - også på tværs af forvaltninger og budgetår.

9. Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører

Der skal skabes flere partnerskabsmodeller samt klare rammer og incitamenter for, at de ikke-offentlige samfundsaktører bedre kan bidrage til velfærd, forebyggelse og sundhed blandt danskerne. Herunder skal de forebyggelses- og sundhedsindsatser, der allerede i dag leveres af en stor række samfundsaktører, kortlægges og indgå i arbejdet.

10. Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse

Der skal iværksættes effektiv datadeling og anvendelse af data på social- og ældreområdet til gavn for borgerne, særligt i forhold til at styrke rådgivningen af den enkelte og til mere effektiv forebyggelse på sundhedsområdet. Al data bør samles i en stor fælles database, hvorfra relevante aktører skal kunne trække den nødvendige information og dermed blive i stand til at levere den bedst tænkelige service til borgerne. Realisering af denne anbefaling forudsætter digitaliseringsparat lovgivning og fælles kvalitetsmål.

11. Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi

Styrke incitamenter til, at den helt nødvendige velfærdsteknologi implementeres og udbredes ved at identificere begrænsningerne for udbredelse og fjerne begrænsningerne– hvad enten det er budgetmæssige, administrative eller organisatoriske hindringer. Indledningsvist bør fokus være på teknologi, der hjælper medarbejderne og på implementering af løsningerne i en skala, så der kan foretages en reel efterprøvning af effekten.

12. Digital velfærd til gavn for borgerne

Borgerne skal ud over den analoge velfærd, de i forvejen tilbydes, have ret til en digital løsning, i de tilfælde en sådan kan tilbydes. Det kan eksempelvis være muligheden for at tage sin medicin fra en pilledispenser, hjemmetræne via skærm eller på et onlinekald i stedet for at have besøg fra en hjemmehjælper. Digitale tilbud skal gøres mere attraktive ved at supplere med muligheden for at kontakte en (i visse tilfælde døgnåben) enhed som en del af det digitale tilbud.

Velfærdsrådet består af følgende personer:

• Jens Kramer Mikkelsen, formand for rådet

• Benedikte Kiær, Konservative, Helsingør Kommune, formand for rådet

• Adam Wolf, Danske Regioner

• Alfred Josefsen, selvstændig rådgiver og bestyrelsesmedlem

• Brian Rosenberg, Carelink

• Camilla Holm, PFA

• Christian Harsløf, KL

• Christina Grøntved, Incita

• Eik Møller, Ballerup Kommune

• Eva Zeuthen, Zeuthen Storm

• Henrik Appel, Memox

• Ida Balling, Fobu og KFUM

• Jakob Hougaard, Dansk Råstof

• Jakob Riis, Falck

• Jens Elmelund, KAB

• Jytte Adelmark, Tryg

• Katrine Lester, Danske Seniorer

• Kira West, Hjem til Alle

• Klaus Lunding, Danske Patienter

• Mia Nyegaard, Radikale Venstre, Københavns Kommune

• Michael Hansen, SUF

• Miriam Toft, bestyrelsesmedlem og tidl. adm. direktør

• Ninna Thomsen, Mødrehjælpen

• Olav Hesseldahl, Det politiske Akademi og Grundlovsfesten

• Solveig Råbjerg Tingey, BL- Danmarks Almene Boliger

• Stephanie Lose, Venstre

• Søren Andersen, Attendo

• Thomas Gyldal Petersen, Socialdemokratiet, Herlev Kommune

• Thomas Wallin, DUOS

• Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

• Torben Hollmann, Næstved Kommune

• Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

• Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden