Efter topmødet i Sønderborg at dømme vil lokalpolitikere og forvaltningsfolk i kommunerne skifte fokus fra at se på barrierer og bøvl i den grønne omstilling til i højere grad at se på handlemuligheder og inddragelse.

Efter topmødet i Sønderborg at dømme vil lokalpolitikere og forvaltningsfolk i kommunerne skifte fokus fra at se på barrierer og bøvl i den grønne omstilling til i højere grad at se på handlemuligheder og inddragelse. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Analyse: Kommunernes klimaindsats får et tiltrængt humørløft

Måske er kommunerne på vej til at arbejde med den grønne omstilling på en anderledes håbefuld måde end hidtil. Med større fokus på handling og muligheder og mindre på barrierer og bøvl. Uden at lyde lalleglad blev der tændt et håb ved KL's Klima & Miljø Topmøde i Sønderborg. Det vurderer NB-Kommunes redaktør på bagkant af topmødet.

Udgivet: 17/04/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det er komplekst, besværligt og til tider upopulært, men nu er det jo noget, vi skal.

Nogenlunde sådan er mange byrådsmedlemmers og forvaltnings-folks tilgang til den grønne omstilling i kommunerne. Som noget, der er rigtigt og vigtigt, men også meget op ad bakke. Men den aura af sur pligt er måske ved at forsvinde fra klimaindsatsen.

Formanden for KL's Klima- og Miljøudvalg, borgmester Birgit S. Hansen (S), anslog i hvert fald håbefulde toner, da hun i fredags rundede KL's Klima & Miljø Topmøde af i Sønderborg:

"Måske skal vi til at interessere os mindre for alle dem med korslagte arme og mere for dem, der har ja-hatten på. For det stille flertal, som efterlyser mere klimahandling," sagde Birgit S. Hansen.

Nogle af de allersidste ord på topmødet fra Birgit S. Hansen var et begejstret udråb: "Der er håb!"

Kommunerne har længe forholdt sig skeptisk til statens rolle på miljøområdet. Der har været og er kritik af Folketingets manglende forståelse for den kommunale virkelighed. Eksempelvis at man stillede krav om affaldssortering indført inden for en fuldstændig urealistisk tidsramme. Og at de statslige krav er alt bureaukratiske eksempelvis når det gælder opsætning af solceller på kommunale tage.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forsøgte på klimamødet i Sønderborg at drible uden om kritik. Han anslog glade toner i forhold til det kommunale klimarbejde og fortalte om sit besøg fornylig i to sønderjyske kommuner.

"Jeg havde et møde med folk fra to sønderjyske kommuner, hvor vi mindst halvdelen af tiden talte om, hvordan man lokalt kan få gavn af al den grønne, billige strøm, som nu skal til at produceres over hele landet. Hvordan virksomheder vil søge til bestemte områder for at lave elektrolyse, arbejde med brint og skabe synergi mellem brint og biogas."

Ministeren kaldte det "topfedt", at - hvor man hidtil i mange lokalområder har haft en oplevelse af, at grøn strøm "blev sendt langt væk" til glæde for nogle, der ikke havde haft besvær med den - så begynder man nu lokalt ifølge ministeren at se muligheder i, hvordan billig, grøn strøm kan blive afsæt for virksomheder, som vil skabe lokale job.

Se tema om kommunernes klimaindsats

Politisk vil det ifølge formand for tænketanken Concito og tidligere EU-kommissær og minister, Connie Hedegaard, også give god mening med et fokusskifte i kommunernes klimaindsats.

Hun gjorde på klimatopmødet i Sønderborg opmærksom på, at politikerne med god grund er optaget af, alle dem, der stiller sig på bagbenene, når der planlægges nye energianlæg.

"Men politikerne skal nok til til at være mere optaget af alle dem, der synes, der handles alt for langsomt på klimaudfordringerne. De kan politisk gå hen og blive en langt større udfordring," sagde Connie Hedegaard.

Eksempler til opmuntring

De over 700 deltagere i klimatopmødet i Sønderborg fik i løbet af de to dage mange input med hjem til handling og til håb. Her er nogle eksempler på, hovr kommunerne kan hente opmuntring i deres klimaindsats:

  • Når man i nogle kommuner ifølge direktør for Greenpower Denmark, Kristian Jensen, har lavet nye solcelleparker uden at få så meget som én borgerklage.
  • Når minister Lars Aagaard vedkender sig, at der skal ske noget med VE-ordningerne (kompensation til blandt andre naboer ved energiparker), og at der skal handles på de overordnede rammer for kommunernes klimaindsats- via den nationale energikrisestab, NEKST.
  • Når der findes kreative løsninger rundt omkring med såkaldt multifunktionalitet - altså for eksempel solcelleparker med græssende får under panelerne. Eller skov ind under vindmøller.
  • Når man i nogle kommuner kan få ansøgninger om vindmølleparker behandlet langt hurtigere end i andre.
  • Når Sønderborg kan få opbakning, og tiltrække sig national og international opmærksomhed med sit 'project zero' om samlet set allerede i 2029 at have nul udledning af CO2.

Lektie med hjem

Ved topmødets afslutning kom det frem, at det bliver København, som får værtsskabet for Klima & Miljø Topmødet næste år. Og som repræsentant for København gav Astrid Aller (SF), medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, deltagerne en lektie med hjem:

Kom næste år og fortæl om et klimatiltag, som I er lykkedes med!

Efter stemningen at dømme på topmødet i Sønderborg burde de fleste forvaltningschefer og medlemmer af teknik- og miljøudvalg kunne klare den lektie.

Sidst opdateret: 17/04/2023 - 14:10

Temaer: Klima, Debat

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Miljø, Birgit S. Hansen - formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]