Hvordan fremmer man elevers fremmøde i skolen? Det forsøger to fraværskonsulenter i Ikast-Brande Kommune at finde gode svar på. (Eleverne på fotoet har ikke noget med historien at gøre)

Hvordan fremmer man elevers fremmøde i skolen? Det forsøger to fraværskonsulenter i Ikast-Brande Kommune at finde gode svar på. (Eleverne på fotoet har ikke noget med historien at gøre) - Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix (arkiv)

Fraværskonsulenter gør en forskel

Der er bekymring i mange kommuner over skolevægring og stigende elevfravær. I Ikast-Brande Kommune har man ansat såkaldte fraværskonsulenter til at knække den triste statistik og få fremmødet op.

Udgivet: 27/03/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Elever, der ikke møder op i skolen, skaber bekymring og frustration i mange kommuner. For hvad skal der til, for at få eleverne motiveret til at passe deres skole? I erkendelse af at de hidtidige værktøjer var utilstrækkelige, ansatte man i midtjyske Ikast-Brande Kommune i august forrige år to 'fraværskonsulenter'.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Ifølge avisen har de to fraværskonsulenter i Ikast-Brande Kommune begge skolebaggrund, og deres opgave er at tage sig af de sværeste fraværssager. Om ansættelserne siger udviklingskonsulent Helle Thomasberg Sundahl fra Ikast-Brande Kommune til dagbladet:

"Det har vi gjort, fordi vi ikke er lykkedes med at håndtere de mest komplekse skolefraværssager i den nuværende organisation."

Adspurgt om hvilken forskel de to konsulenter har gjort, fortæller Helle Thomasberg Sundahl til Dagbladet Holstebro-Struer:

"Det nye for os er at give nogen mandat til at lede det tværfaglige samarbejde. Det, der kan være en udfordring, når der kommer en underretning til familieafdelingen, er for rådgiveren at bevæge sig meget ind i skoleafdelingen og stille krav. Det nye er også at have metoder til samarbejdet, så det bliver understøttet, og man ved, hvem der har hvilke roller, hvad vi skal levere, og hvilke trin man tager, når der er en bekymring."

Øger systematikken

I nærliggende Holstebro Kommune er der flere og flere elever med længerevarende fravær. Og det skal der nu følges tættere og mere systematisk op på, lyder det fra skole- og rådgivningschef Peter Fogde Mikkelsen.

"Vi har lavet en dataopsamling, der har gjort os klogere på fraværet, og vi kan se, at der er et større behov for at få styr på arbejdsgangene - hvem er tovholder og hvilke muligheder er der for at hjælpe," siger Peter Fogde Mikkelsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Sidst opdateret: 27/03/2023 - 10:34

Emner: Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]