Blandt andet parketgulve fra Gellerupparken skal nu genbruges i byggeriet af en ny skole.

Blandt andet parketgulve fra Gellerupparken skal nu genbruges i byggeriet af en ny skole. - Foto: Privat

Ny Aarhus-skole med genbrug fra nedrevne bygninger

Udgivet: 28/02/2023

Del artiklen:

Hensyn til klima og økonomi har fået Aarhus Kommune og Gellerup Boligforening til at beslutte ar genbruge materialer fra de bygninger, der det næste halve års tid skal rives ned fra Gellerupparken i det vestlige Aarhus.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det handler blandt andet om de parketgulve, der er i de mange lejligheder, som kan bruges i byggeriet af den nye skole i området, der skal stå færdig i 2025. Det siger Anne Marie Due Schmidt, der er bygningschef i Børn og Unge i Aarhus Kommune:

"Vi kikker på flere materialer, som vi kan genbruge i den nye skole. I første omgang er det parketgulve og altanværn," siger Anne Marie Due Schmidt til Århus Stiftstidende.

Syv boligblokke med i alt 408 lejligheder skal rives ned i Gellerupparken. Anne Marie Due Schmidt håber på, at det får gavn for økonomien i byggeriet af skolen, men hun er endnu ikke helt sikker:

"Vi ved vi ikke endnu, hvor meget, der er at spare, fordi materialerne også skal håndteres og behandles. Så vi genbruger først og fremmest for at klimaets skyld, fordi det sparer råstoffer. Dernæst for at trække en del af områdets historie med ind i den nye skole og endelig for at få en eventuel økonomisk besparelse," siger hun til Århus Stiftstidende.

jornns

Sidst opdateret: 28/02/2023 - 09:14

Emner: Aarhus Kommune, Genbrug

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]