- Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kun én taxa tilbage i kommunen - nu råber lokale op

Udgivet: 24/01/2023

Del artiklen:

Det kan være svært at få en taxaforretning til at blomstre i mindre byer og kommuner, og det mærker man blandt andet i Odder Kommune, hvor der blot er en enkelt taxa tilbage i kommunen.

I 2018 blev taxaloven ændret, så vognmændene ikke længere er geografisk bundet, men kan køre med kunder overalt. Det er gået ud over erhvervsliv og byliv i Odder Kommune, lyder det fra tidligere taxachauffør og nuværende værtshusejer Jens Lysdal Mikkelsen:

"Kommunerne valgte jo at lægge al deres kørsel over i trafikselskaber, hvor vi ellers havde rigtig meget kørsel. Det kostede mig nok fire millioner kroner i omsætning dengang," lyder det fra Jens Lysdal Mikkelsen til TV2 Østjylland.

Byrådsmedlem Martin Mikkelsen (K) er villig til at kigge på, om kommunen kan hjælpe vognmændene:

"For mig at se kunne det lige så godt være en privat vognmand, der kunne stå for nogle af de opgaver, som kommunen alligevel får udført og ikke det offentlige i form af Midttrafik," siger Martin Mikkelsen til TV2 Østjylland.

jornns

Sidst opdateret: 24/01/2023 - 11:11

Emner: Erhvervsliv, Odder Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]