Under halvdelen af kommunerne mener at de har kompetencerne til at gennemføre bæredygtige og grønne indkøb. Og 30 procent af dem bruger grønne mindstekrav som for eksempel at virksomhederne være svanemærket.

Under halvdelen af kommunerne mener at de har kompetencerne til at gennemføre bæredygtige og grønne indkøb. Og 30 procent af dem bruger grønne mindstekrav som for eksempel at virksomhederne være svanemærket. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Forsker: Kommunerne halter gevaldigt efter med bæredygtige indkøb

Landets kommuner skal gøre sig langt mere umage i den grønne omstillings tegn, når de handler ind for milliarder hvert år. Der er et kæmpe, uudnyttet potentiale i kommunerne, siger forsker.

Udgivet: 20/01/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det kan være en stor og svært gennemskuelig opgave for kommunerne at vurdere, hvor og hvordan de lægger deres indkøb, så de er både klima- og miljøvenlige. Kommunernes indkøb løber hvert år løber op i omkring 380 milliarder kroner. Det skriver DR.

Kommunernes indkøbsafdelinger kæmper med at få overblik over, hvilke krav, de kan stille i udbud til leverandørerne af bleer til vuggestuen, rengøringsfirmaerne eller entreprenørerne i anlægsopgaver for blot at nævne et par stykker.

Og det er en viden, som mange af de ansatte ikke har, men gerne vil have. Det fortæller Mette Jørgensen, der er udbudskonsulent i Odense Kommune. Selvom kommunen har stort fokus på de grønne indkøb, så føler hun sig ikke altid klædt godt nok på til at træffe de rigtige, grønne beslutninger:

"Nej, det må jeg indrømme, det gør jeg ikke altid. Jeg synes, vi mangler noget uddannelse og viden om emnet," siger Mette Jørgensen til DR.

Læs også:
Hjemtagning - drevet af grøn omstilling - er endt med indkøb af diesel

Og hun er ikke den eneste. I en rundspørge fra KL er det lige under halvdelen af kommunerne, der mener at de "har kompetencerne til at gennemføre bæredygtige og grønne indkøb."

81 ud af 98 kommuner har svaret i rundspørgen.

De grønne indkøb bliver simpelthen ikke anvendt i særlig stor udstrækning, oplyser viceleder på Center for forskning i Offentlig Privat samspil hos RUC, Lena Brogaard:

"Der bliver købt ind for omkring 380 milliarder kroner i den offentlige sektor årligt, og når der ikke i særlig høj grad bliver brugt grønne krav, så ligger der jo et kæmpe uudnyttet potentiale," siger Lena Brogaard til DR.

Hun fortæller, at instituttets tal viser, at under 10 procent af kommunerne bruger grønne krav som et konkurrenceparameter, mens 30 procent, bruger grønne mindstekrav som for eksempel FSC-mærket eller Svanemærket.

I Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at kommunerne ikke stiller flere krav om bæredygtighed i deres udbud. Sagen er, at virksomhederne gerne vil honorere kravene, siger markedschef Morten Jung:

"Virksomhederne er klar til at imødekomme de grønne krav. Faktisk mener tre ud af fire, at klima og miljø skal spille en væsentlig rolle, når det offentlige sender en opgave i udbud.

Så selvom man måske kunne forledes til at tro, at virksomhederne ville føle sig tynget af en masse krav, der jo også påvirker prisen, så forholder det sig lige omvendt," siger Morten Jung til DR og fortsætter:

"Når kommunen stiller bæredygtighedskrav, vil den virksomhed, der vinder udbuddet, få afløftet en del af den risiko, der er forbundet med at investere i den grønne omstilling."

Læs også:
Firmaer kårer Skive til den grønneste kommune - hvordan bedømmes din kommune?

Sidst opdateret: 22/01/2023 - 13:26

Temaer: Indkøb

Emner: Indkøb, OPS, Odense Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]