Gravenshoved Kostskole lå i Christiansfeld og var hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg. Skolen blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991.

Gravenshoved Kostskole lå i Christiansfeld og var hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg. Skolen blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Aalborg Kommune undskylder i sag om Gravenshoved Kostskole

Borgmesteren i Aalborg Kommune undskylder over for elever, der har oplevet ting på Gravenshoved Kostskole.

Udgivet: 16/01/2023

Del artiklen:

Aalborg Kommune kommer med undskyldning i sagen om Gravenshoved Kostskole.

- Vi har hørt jer, og vi har set jer. Undskyld for de oplevelser, I har haft, lyder det i en pressemeddelelse fra Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg Kommune.

Undskyldningen kommer ovenpå tredje og sidste del af en advokatundersøgelse, som kom frem i sidste uge.

Gravenshoved Kostskole blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991.

Skolen lå i Christiansfeld og var hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg.

Undersøgelsen viste, at det generelt var troværdigt, når tidligere elever på kostskolen fortalte om oplevelser med seksuelle krænkelser, vold og tvangsfodring på skolen.

- Vi ved, at de har ledt efter nogen, som ville lytte og tage dem alvorligt. Vi har som kommune lyttet og taget dem alvorligt, da de kom til os, og det håber jeg, at de også har oplevet, lyder det fra borgmesteren.

Kommunen oplyser, at næste skridt i sagen bliver, at finde ud af hvilke konsekvenser sagen skal have.

- Vi ønsker at gøre det rigtige i den her sag, og derfor har byrådet vedtaget at få en advokatvurdering af, om det er muligt for Aalborg Kommune at udbetale en godtgørelse eller erstatning, og hvordan det kan ske, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Ifølge advokatundersøgelsen kunne det ikke dokumenteres, at kommunen havde fået klager i en sådan grad og med et sådant indhold, at der kunne rejses kritik af kommunen for ikke at gribe ind.

Det var Aalborg Kommune selv, der i oktober 2021 anmeldte sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi efter at have modtaget klager over Gravenshoved Kostskole fra 31 tidligere elever på skolen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket omkring 150 sager fra skolen. Men den efterforskning endte uden, at der kom sager for retten.

Det skyldes dels forældelse. Men det skyldes også, at der i nogle af sagerne er begået forhold, som politiet vurderer, ikke ville have været strafbare, da de skete.

/ritzau/

Sidst opdateret: 17/01/2023 - 15:12

Emner: Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]