Det er nemmere at få naboers accept af vindmøller og solcelleanlæg, når naboerne får mulighed for at blive medejere. Det viser erfaringer fra Nordvestjylland.

Det er nemmere at få naboers accept af vindmøller og solcelleanlæg, når naboerne får mulighed for at blive medejere. Det viser erfaringer fra Nordvestjylland. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Stort lokalt medejerskab skal bane vejen for store energianlæg

Ved at udbyde folke-anparter i energianlæg for cirka en kvart milliard kroner håber lokale forsyningsselskaber at gøre naboer til medspillere i stedet for modspillere.

Udgivet: 09/01/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Mange kommunalpolitikere må stå model til verbale øretæver, når de giver grønt lys til vindmølle- og solcelleanlæg. Men i det nordvestjyske ser man ud til at have fundet en model, som gør energianlæg mere acceptable for naboerne: Medejerskab til energianlæg.

Faktisk er erfaringerne i det nordvestjyske så gode, at lokale forsyningsselskaber nu har planer om at udbyde folke-anparter for rundt regnet en kvart milliard kroner. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Selskaberne Vestforsyning, Struer Energi, Jysk Energi og Skovgaard Energy vil lave vindmølle- og solcelleparker for 500-700 millioner kroner. Heraf skal 40 procent findes ved at sælge anparter til borgerne i kommunerne Holstebro og Struer.

"Det er nemmere at få tilladelse til og opbakning til et projekt, når man har naboerne som medejere i stedet for modspillere. Vi har i forvejen lavet to vindmølleprojekter i Lemvig, hvor der ikke har været borgerklager, og vi synes, det er en model, der er god at gå videre med," siger Lars Naur, der er direktør i Jysk Energi, til Dagbladet Holstebro Struer.Læs om kommunernes klimaindsats her

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler varmt, at man gør naboer og borgere generelt til medejere af lokale energianlæg. Og Lars Naur kan da også fremdrage et godt eksempel:

"Vores erfaringer fra Lemvig viser, at vi har haft et fortrinligt samarbejde med naboerne. Når man kan etablere 71 hektar solceller uden ene eneste naboklage, er der grund til at være tilfreds," siger Lars Naur til Dagbladet Holstebro Struer.

Han lover, at man her i løbet af det næste års tid i høj grad vil inddrage naboerne i forbindelse med planlægningen af energianlæggene.

Lars Naur oplyser til Dagbladet Holstebro Struer, at borgerne får lejlighed til at købe anparter i projekter ud fra en model, hvor naboerne i en omkreds på 4,5 kilometer fra solcelle- og mølleanlæggene først får mulighed for at købe op til 50 anparter a 5000 kroner, hvorefter resten af borgerne i kommunerne kan købe ind.

Sidst opdateret: 09/01/2023 - 09:19

Temaer: Klima

Emner: Holstebro Kommune, Struer Kommune, Solceller, Vindmøller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]