"Mærkværdige regler" gør det ifølge borgmester økonomisk uinteressant for Københavns Kommune at opsætte og drive solcelleanlæg på byens mange kommunale tage.

"Mærkværdige regler" gør det ifølge borgmester økonomisk uinteressant for Københavns Kommune at opsætte og drive solcelleanlæg på byens mange kommunale tage. - Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix (arkiv)

'Grotesk' at kommune må skrue ned for egen produktion af grøn strøm

Flere solcelleanlæg på kommunale tage i København er indstillet til at producere mindre grøn strøm, end de egentlig er i stand til. 'Det virker jo lidt grotesk', siger vicedirektør.

Udgivet: 05/01/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Solcelleanlæg på tagene på skoler i København producerer mindre grøn strøm, end de rent faktisk er i stand til. Det på trods af at vi står midt i en energikrise. Borgmester kalder reglerne for mærkværdige.

Solcelleanlægget på taget af Europaskolen i København producerer nu 83.000 kilowatttimer om året i stedet for 89.000 kilowatttimer, som det er i stand til. På en anden skole i hovedstaden - Oehlenschlægersgades Skole - er produktionen også mindre, end den kunne være. Det skriver TV 2 Lorry.

Den manglende udnyttelse af solcellernes kapacitet ærgrer Helge Vagn Jacobsen, vicedirektør i Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID). Han oplyser, at kommunen i 2021 fik besked fra Energistyrelsen om at skrue ned for produktionen af strøm på solcelleanlægget på Europaskolen.

"Jamen, det virker jo lidt grotesk. Det svarer jo til de meget omtalte vindmøller, som man af forskellige årsager ikke kan tænde for, selvom det blæser," siger Helge Vagn Jacobsen til TV 2 Lorry.

Underproduktionen vækker også politisk opsigt.

"Der er nogle højst mærkværdige regler omkring solceller på kommunale tage, der gør, at vi ikke må udnytte al den kapacitet, der er til at producere strøm med de solceller, vi har," siger Line Barfod (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Læs mere om kommunernes klimaindsats

Københavns Kommune vurderer ifølge TV 2 Lorry, at der er potentiale i at sætte solceller op på tagene af 73 kommunale bygninger med et samlet areal på knap 170.000 kvadratmeter.

Det vil give en årlig produktion på næsten 8000 megawatt-timer, hvilket svarer til 5000 danskeres gennemsnitlige årlige elforbrug. Men der er ingen planer om nu at sætte solceller op i København.

"Der er nogle regler, der gør, at hvis vi sætter solceller op, så bliver det meget bøvlet og bureaukratisk og dyrt for os. Det er simpelthen ikke noget, der kan betale sig for os økonomisk," siger borgmester Line Barfod til TV 2 Lorry.

Som beskrevet i NB-Kommune har alle landets borgmestre skrevet til Folketingets medlemmer og beklaget sig over reglerne for opsætning af solcelle på kommunale tage. Se artiklen her:

Læs også:
Borgmestre undrer sig højlydt over benspænd for solcelleanlæg

Sidst opdateret: 05/01/2023 - 11:25

Temaer: Klima

Emner: Københavns Kommune, Solceller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]