I Aarhus er der som i København store problemer med at finde parkeringsplads. Rådmand har flere forslag, der skal holde bilerne ude fra byerne.

I Aarhus er der som i København store problemer med at finde parkeringsplads. Rådmand har flere forslag, der skal holde bilerne ude fra byerne. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Aarhus-rådmand klar med forslag til at løse parkerings-problemer

I så godt som alle større byer er der problemer med at skaffe parkeringspladser nok. Aarhus-rådmand præsenterer sine forslag til at løse problemerne, inden vejene bliver fuldstændig ufremkommelige.

Udgivet: 20/12/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er de senere år blevet et stigende problem i de større byer at tilbyde tilstrækkeligt med parkeringspladser i centrum og i de forskellige bydele.

I Aarhus har rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) en plan om at udvikle 'park-and-ride'-konceptet uden for byen, at bygge flere P-huse og hæve prisen for parkeringen i visse boligtunge områder.

"Vi er nødt til at forholde os til, hvor mange mennesker der bor i Aarhus, og hvor mange flere biler der kommer i byen i de kommende år. I vores fremskrivninger vil indfaldsvejene sande fuldstændig til i biler," siger Nicolaj Bang til Århus Stiftstidende.

Han har blandt andet stor tiltro til, at 'park-and-ride' kommer til at fungere, blandt andet hvis der etableres en tosporet jernbane til Silkeborg, der har stoppesteder ved motorvejene, og som kan spare bilisterne transporttid.

Læs også:
Parkeringskaos plager flere kommuner omkring København

Rådmanden foreslår også at det i områder med beboerparkering, der f.eks. koster 500 kroner om året, skal være væsentlig dyrere for alle andre at parkere her. Så tvinger man biler fra oplandet til at parkere andre steder, hvis de vil spare penge.

"Det vil gøre, at beboerne ikke skal køre frustrerede rundt og lede efter en p-plads tæt på deres bopæl. Samtidig kan der måske blive plads til lidt ekstra grønt," siger Nicolaj Bang til Århus Stiftstidende.

Og netop bilisterne fra oplandet med ærinde i Aarhus er vigtige. Der skal opføres flere parkeringshuse i udkanten af byen, der skal være billigere at parkere i end gadeparkering, og herfra skal der være offentlige transportmuligheder ind mod byen.

Læs også:
Kommune fordobler priserne på parkeringslicens

Sidst opdateret: 20/12/2022 - 10:34

Emner: Trafik, Aarhus Kommune, Parkering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]