
To nu tidligere ansatte i Rebild Kommune har ifølge anklageskrift forsøgt at få bestikkelse for over en halv million kroner. - Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix (arkiv)
Anklage: To kommunalt ansatte ville tjene en halv million kroner på bedrageri
To tidligere ansatte i Rebild Kommune er blevet tiltalt for at forsøge at bedrage kommunen og tjene over en halv million kroner. Anklagen lyder på, at de to har sørget for, at en kommunal byggegrund blev solgt til en entreprenør til langt under markedsprisen.
Udgivet: 29/11/2022
En speget affære i nordjyske Rebild Kommune bliver nu oprullet. To tidligere ansatte i kommunen er blevet anklaget for bedrageri og risikerer at komme i fængsel.
Nordjyske har fået fat i anklageskriftet mod de to kommunalt ansatte. Ifølge anklageskriftet er svindlen foregåret på den måde, at de to kommunalt ansatte har sørget for, at en kommunal byggegrund blev solgt til et selskab ejet af en entreprenør for et beløb, der lå 1,7 millioner kroner under markedsprisen - og 700.000 kroner under den salgspris, som kommunen havde lagt sig fast på som minimum.For den ydelse skulle de to embedsmænd privat modtage i alt 537.000 kroner fra entreprenøren for deres tjeneste. Ifølge Nordjyskes opsummering af anklageskriftet modtog de to anklagede dog aldrig pengene, fordi de havde opdaget, at politiet var på sporet af dem.
Sagen begyndte i 2018, da en kommunal byggegrund i Støvring i Rebild Kommune blev solgt. Salget vakte ifølge Nordjyske opmærksomhed i Rebild Kommune, og derfor blev grundsalget i begyndelsen af 2019 meldt til politiet af kommunen.
Sidst opdateret: 28/11/2022 - 20:09
Emner: Byggeri, Jura, Kriminalitet, Rebild Kommune







































