De 15 boligområder, der efter en politisk aftale i 2018 skulle omdannes fra 'hårde ghettoer' til mere blandede by- og boligområder, er på vej i en positiv retning. I hvert fald når det gælder de fysiske rammer.

Det skriver Vive, der har udgivet en ny rapport, som evaluerer processen.

Ud over nedrivning af boligblokke, salg af lejligheder og skærpede krav til lejere, peger Vive på, at det i høj grad skyldes den obligatoriske styring af, hvilke borgere, der må flytte ind i områderne.

Det fortæller projektchef i Vive, Gunvor Christensen.

- Tilflyttere skal opfylde en række krav om at have en uddannelse, et arbejde, en tilstrækkelig høj indkomst og en ren straffeattest. Samtidig kan vi se, at flere af de borgere, der flytter ud af områderne, ikke har nogen uddannelse, ikke er i beskæftigelse og har en lavere indkomst.

- Det er med til at skabe en mere blandet beboersammensætning, siger hun.

Når det drejer sig om at styrke og forbedre borgernes hverdag i boligområderne, er der dog ikke den samme positive fremgang at spore, viser rapporten fra Vive.

Børnene i området går godt nok i dagtilbud i samme omfang som resten af befolkningen.

Dog går en høj andel af børnene 0. klasse om, samtidig med at andelen af unge, der står uden uddannelse og job, er lige så stor som tidligere.

- Overordnet ser vi stadig en massiv social udsathed i omdannelsesområderne og en social ulighed i sundhed.

- Det tyder på, at der er behov for at styrke den lokale velfærd for eksempel i dagtilbud, skole og sundhedsvæsen, siger Gunvor Christensen.

Vives rapport viser, at lokale velfærdsinstitutioner ikke er en central del af processen i omdannelsen.

Samtidig peger flere aktører i Vives rapport på, at inddragelsen af borgerne indtil videre har været meget begrænset.

Hent rapporterne for de 15 boligområder her:

jornns - /ritzau/