Lolland, Ringkøbing-Skjern og Lemvig er blandt de kommuner, der vil kunne se frem til en markant økonomisk gevinst, hvis der indføres en grøn udligningsordning, der skal sikre, at kommunerne belønnes økonomisk, hvis de opfører sol- og vindenergi, som flere centrale aktører har foreslået.

Omvendt vil de store bykommuner kunne se frem til en betydelig regning, hvis ikke de opstiller store mængder grøn energi over de kommende år, hvilket i sagens natur er en større udfordring i geografisk små og befolkningstætte kommuner.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har udregnet, hvem der vil være vindere og tabere af et grønt udligningssystem på baggrund af tal for kommunernes produktion af vedvarende energi i 2021.

Hvis det nye Folketing i samarbejde med kommunerne ønsker at indføre en grøn udligningsordning, så vil det være ganske givet, at solceller og landvindmøller skal udløse et tilskud. Til gengæld vil spørgsmålet om, hvorvidt havvindmøller skal indgå i systemet, efter alt at dømme give grobund for diskussion.

Havvindmøller vil typisk ikke være til ligeså stor gene for borgerne som landvindmøller og solceller, som både kræver meget plads og som kan genere støjmæssigt og æstetisk. Samtidig vil en inkludering af havvindmøller i systemet forfordele kommunerne uden kyststrækning, som af gode grunde ikke har mulighed for at opsætte havvindmøller.

Fordelingsmæssigt gør det også en stor forskel for en grøn udligning, om man inkluderer strømproduktionen fra havvind eller ej. Hvis man inkluderer havvind vil eksempelvis Vordingborg og Esbjerg Kommuner stå til store økonomiske gevinster. Men hvis havvind ikke tælles med, vil Esbjerg få et stort set neutralt resultat, mens Vordingborg faktisk vil opleve et nettotab.

I vores beregning har vi lagt en forudsætning ind om, at der i alt skal udlignes en milliard kroner. Dette skal alene ses som et regneeksempel, da man ikke umiddelbart kan give et kvalificeret bud på, hvor stort et beløb, der eventuelt vil skulle udlignes i en grøn udligningsordning. Det bliver et politisk bestemt spørgsmål og afhænger af, i hvor høj grad man vil belønne opførslen af grøn energi, og hvor hårdt man vil straffe kommuner, der kun har meget begrænset grøn energiproduktion.

Man kunne også forestille sig en model, hvor staten betaler en del af regningen, så det ikke kun er kommuner, der ligger under landsgennemsnittet på grøn energiproduktion, der skal betale for belønningen til kommuner med meget grøn energi. Det har vi midlertid ikke regnet på, men vil i så fald betyde, at man nedbringer regningen for kommuner med et nettotab.

Se nederst i artiklen, hvordan vi har udregnet effekterne af en grøn udligning. Til kendere af udligningssystemet kan vi sige, at beregningen er foretaget på samme måde som eksempelvis udlændingeudligningen i det generelle udligningssystem.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af et folketingssvar fra klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har vi summeret hver kommunes produktion af grøn strøm i GWh i 2021. Her har vi lavet en beregning for solenergi og landvindmøller samt en beregning for solenergi og alle typer vindmøller.

I begge beregninger har vi ikke inkluderet termisk energi (eks. bioaffald), da det typisk ikke vil medføre ligeså stor gene for omgivelserne, og det ikke umiddelbart er det, som Folketingets partier lægger op til at udvide i de kommende år.

Derefter har vi udregnet, hvor stor en andel af den samlede energiproduktion fra grønne energikilder, som hver kommune står for. På baggrund af hver kommunes andel af energiproduktionen har vi fordelt en milliard kroner mellem kommunerne, som udelukkende tildeles efter andelen af grøn energiproduktion. Når havvind ikke tælles med, svarer det til, at fem hovedstadskommuner får 105.053 kroner hver, mens Ringkøbing-Skjern får 104 millioner kroner.

Herefter har vi på baggrund af kommunernes folketal pr. 1. januar 2022 fordelt en milliard kroner, som kommunerne skal bidrage med til systemet. Her betaler Københavns Kommune omtrent 110 millioner kroner, mens Læsø betaler 310.000 kroner.

Til sidst har vi udregnet hver kommunes resultat ved at trække deres bidrag til systemet fra deres tilskud fra systemet. Tallet er også divideret med kommunens indbyggertal for at få resultatet i kr. pr. indbygger. Dermed har vi resultatet i både millioner kroner og kroner pr. indbygger, som begge kan aflæses i kortene i artiklen.

Du kan få adgang til excel-ark med bagvedliggende data gennem NB-Data.